Arbejder akademikere akademisk?

Debatindlæg bragt i Politiken den 8. maj 2016

Vi har i Kraka beregnet, at andelen af akademikere, som har et job, der forudsætter et højt niveau af viden, er faldet. Og i dag bestrider omkring 16 pct. af akademikerne et job, som ikke matcher deres kompetenceniveau – f.eks. sekretærarbejde.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har som indspark til trepartsforhandlingerne beregnet, at hele 96 pct. af akademikerne udfører ”akademisk” arbejde. Det er i modstrid med Krakas tal. AC’s metode er desværre ikke alene usædvanligt dubiøs, den forplumrer også den helt nødvendige debat om, hvilke uddannelser vi skal satse på.

AC definerer ”akademisk” arbejde som noget, der giver en løn mindst svarende til startlønnen for en akademiker i staten. Lønnen kan sige noget om værdien af arbejdet, men ikke meget om arbejdsindholdet.

For at illustrere det åbenlyst meningsløse i AC’s beregning, har vi i Kraka anvendt AC’s beregningsmetode for ikke-akademikere: 73 pct. af ikke-akademikerne udfører ud fra AC’s metode akademisk arbejde.

Nogle ikke-akademikere udfører formentlig arbejde af akademisk karakter. Fx en diplomingeniør, der via en mangeårig ansættelse og efteruddannelse i medicinalindustrien har opnået kvalifikationer svarende til en akademiker. Men man må forvente, at det hører til sjældenhederne for faglærte såsom elektrikere og malere. Med AC’s metode finder vi, at 9/10 af elektrikerne og 2/3 af malerne skulle udføre ”akademisk” arbejde. Det er taler vist for sig selv.

Værdien af en uddannelse kan opgøres som lønpræmien. Lønpræmier udtrykker, hvor meget mere løn en person får ved at tage sig en uddannelse frem for at være ufaglært. Da vi fra barnsben har forskellige evner med i bagagen, skal man holde tungen lige i munden i analyserne og bl.a. anvende søskendestudier – det er ikke godt nok bare at sammenligne løn med en nyansat akademiker i staten.

Mange akademikere har en høj lønpræmie: Naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, tekniske og i særdeleshed de sundhedsvidenskabelige længerevarende uddannelser giver høje afkast.

Det står til gengæld ganske sløjt til for humanister og teologer: De ville stort set have fået samme lønpræmie, hvis de havde fået sig en faglært uddannelse inden for fx industri eller transport.

De kunstneriske længerevarende uddannede kunne stort set ligeså godt være ufaglærte.

Lange uddannelser er ofte dyrere og i sagens natur mere tidskrævende end de kortere. Det er en del af det samlede billede og giver en lille pil op til de kortere uddannelser, når den samlede samfundsøkonomiske gevinst ved uddannelser skal opgøres.

Debatten bør ikke, som det i høj grad er tilfældet i dag, dreje sig om at uddanne flere eller færre akademikere eller faglærte. Det vigtige er at uddanne de rigtige akademikere og de rigtige faglærte.

Vi bør derfor give nogle af fremtidens humanister, teologer og kunstnere et stetoskop eller svensknøgle i stedet.