Er karakterkrav i gymnasiet en god ide?

Bragt på Altinget.dk den 21. april 2016

”Niveauet i gymnasiet styrtdykker!” ”Gymnasieelever skriver ’d’ i ’gjort’ og kan ikke længere lægge to brøker sammen!”

Advarslerne er legio, så det er vel på tide at stramme op og kræve et mindstemål af faglige kundskaber for dem, som starter på gymnasiet? Hvis det står til regeringen og dets støttepartier bliver adgangskrav en central del af den forestående gymnasiereform. Regeringen har forslået, at man skal have mindst 4 i både dansk og matematik.

Kraka har opgjort, at 70 pct. af dem, der ikke klarer kravet på 4, men starter på en gymnasial uddannelse, ender med at få en studenterhue. Og halvdelen af disse gennemfører efterfølgende en videregående uddannelse – mange som pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. 35 pct. af de svage, der starter på gymnasiet, lykkes altså med at få en videregående uddannelse.

Læg der til, at Det Økonomiske Råd har vist, at der for dem, som går på gymnasiet, men ikke læser videre, er en betydeligt løngevinst – dvs. huen giver en gevinst i sig selv.  Dette er dog et resultat for samtlige gymnasieelever, så vi ved ikke med sikkerhed, at det også gælder de svageste.

Det er ikke svært at sikre et højt gennemsnitligt niveau i gymnasiet: Luk kun de klogeste 1 pct. ind, og niveauet bliver tårnhøjt. Et sådant ensidigt fokus på det gennemsnitlige niveau er næppe en klog strategi. Et mere relevant mål er, om gevinsterne ved at give de svage elever en chance i gymnasiet står mål med omkostningerne.

Gevinsterne kan være høje, hvis f.eks. gymnasiet giver et livslangt økonomisk afkast af en højere uddannelse og alternativet er arbejdsløshed eller lav løn. Reelt set ved vi dog ikke, hvor de unge, som vil blive ramt af et adgangskrav, vil ende, og dermed hvor meget de taber i forhold til gymnasievejen.

Svage elever kan trække niveauet ned for de andre, hvis læreren bliver nødt til at sætte barren lavere, eller hvis de i højere grad forstyrrer undervisningen. Men effekterne går i begge retninger: Svage elevers indlæring stiger også, når de går i klasse med stærke elever. Disse to effekter skal vejes op imod hinanden.

En fordel ved karakterkrav kan være, at eleverne motiveres til at give den en ekstra skalle i folkeskolen. Men også denne effekt er usikker.

Det fremføres også som argument for adgangskrav, at vi ikke har brug for så mange akademikere, men at vi kommer til at mangle faglærte.

Dette argument er der dog ikke meget hold i:

Hvis der er mangel på en bestemt type uddannede, giver det lav arbejdsløshed og høj løn, hvis der omvendt er for mange, er arbejdsløsheden høj og lønnen lav.

Analyser fra Produktivitetskommissionen og Kraka har vist, at der en betydelig løngevinst ved videregående uddannelser i gennemsnit, men store forskelle mellem de enkelte uddannelser.

Eksempelvis er gevinsten høj for ingeniører og lav for humanister. Dvs. vi bør justere optaget på uddannelserne, så vi får flere ingeniører og færre humanister. Det er noget helt andet end en generel reduktion i antallet af personer, der kan få en videregående uddannelse.

Uddannelse er en af de vigtigste kilder til velstandsstigninger. Med et karakterkrav på 4 udelukker vi svage, som ville have fået en videregående uddannelse.

Tabet herved kan være betydeligt, så der er god grund til at være skeptisk over for karakterkrav.