Et egenkapitalfradrag har mange fordele
Regeringen har i 2025-planen foreslået at indføre et såkaldt egenkapitalfradrag i selskabsbeskatningen. Det er en rigtig god ide, der kan fjerne en række uheldige tilskyndelser, som i dag findes i selskabsskattesystemet.
Indlægget er bragt på www.borsen.dk den 12. oktober 2016
Ifølge forslaget skal selskaberne kunne fradrage en normal forrentning af egenkapitalen ved opgørelsen af deres skattepligtige overskud, ligesom de i dag kan fradrage renterne af deres gæld. Fradraget skal kun gælde for egenkapital opbygget efter systemets indførelse.
Tre forvridninger fjernes
I dag beskattes selskabsindkomst både i selskabet og på aktionærens hånd via aktieindkomstskatten. Det medfører tendens til overbeskatning af personer, der vælger at arbejde som hovedaktionærer i egen virksomhed frem for at arbejde som lønmodtagere og investere deres formue passivt. Et egenkapitalfradrag eliminerer dobbeltbeskatningen af normalafkastet af egenkapitalen. Både udenlandske og indenlandske investorer får glæde af fradraget. Det øger investeringerne i Danmark, hvilket hæver produktiviteten og på sigt reallønnen. En stor del af gevinsten ved fradraget tilfalder derved lønmodtagerne.
Egenkapitalfradraget vil i princippet sikre skattemæssig ligestilling mellem egenkapital og fremmedkapital. Den nuværende skattemæssige favorisering af gæld tilskynder til overdreven gældsstiftelse, hvilket gør virksomhederne mere sårbare ved tilbageslag. Et egenkapitalfradrag styrker virksomhedernes soliditet og mindsker muligheden for skattetænkning via tynd kapitalisering.
I dag svarer de skattemæssige afskrivninger på virksomhedernes aktiver sjældent til aktivernes faktiske værdiforringelse, hvilket forvrider investeringsmønstret. Med et egenkapitalfradrag vil der ikke være en ekstra gevinst ved at investere i aktiver, der kan nedskrives hurtigt i skatteregnskabet – det vil blot medføre en tilsvarende nedjustering af den skattemæssige egenkapital og give lavere fremtidige egenkapitalfradrag. Tilsvarende bliver virksomheder ikke straffet ved at investere i aktiver med hurtig faktisk værdiforringelse.
Fint at det kun er til nydannet kapital
De gunstige tilskyndelser virker fra første dag, men da fradraget kun gives til nydannet egenkapital, begrænses provenutabet væsentligt på kort og mellemlangt sigt. Ved en traditionel sænkning af selskabsskatteprocenten er der derimod et betydeligt provenutab ved, at man letter beskatningen af allerede foretagne investeringer. Med et egenkapitalfradrag for ny kapital opnås langt større merinvesteringer per krones mistet provenu.
Vil selskabsejere ikke blot nedlægge deres eksisterende selskab og oprette et nyt tilsvarende, så de kan få fradrag for hele den tidligere opbyggede egenkapital?
Næppe i nævneværdigt omfang: Ophør og likvidation af et selskab typisk vil udløse beskatning både i selskabet og hos aktionærerne.
Myndighederne har allerede oplysningerne
Fradraget beregnes som en normal rentesats ganget med tilvæksten i egenkapitalen siden systemets indførelse. Egenkapitalen kan opgøres som forskellen mellem den skattemæssige værdi af selskabets aktiver og passiver. Aktiver, som ikke afkaster et skattepligtigt overskud, skal dog ikke indregnes.
Alternativt kan tilvæksten i egenkapitalen opgøres som selskabets akkumulerede tilbageholdte overskud plus aktionærernes nettoindskud af kapital siden systemets indførelse. Det tilbageholdte overskud er lig med selskabets skattepligtige overskud efter skat fratrukket udbetalte udbytter og eventuelle tilbagekøb af aktier.
Internationale erfaringer
Belgien og Italien opererer med varianter af et egenkapitalfradrag. Forskningsstudier har vist, at selskabernes egenkapitalandel som tilsigtet er steget mærkbart i begge lande. I Belgien, hvor man har valgt at lade fradraget gælde for hele egenkapitalen og ikke kun for ny kapital, er der dog tegn på, at multinationale selskaber har udnyttet fradraget på utilsigtet vis. I Italien, hvor fradraget kun gælder for nyinvesteringer, har man derimod gennem målrettede værnsregler kunnet imødegå den type skatteplanlægning, som man har set i Belgien.
I Norge konkluderede et ekspertudvalg i 2014, at et fradrag for ny egenkapital kan gennemføres i praksis og vil stimulere til øgede investeringer. Udvalget anbefalede dog, at man i første omgang reducerer den forholdsvis høje norske selskabsskatteprocent, som tilskynder til at flytte skattepligtigt overskud ud af Norge. Anbefalingen skal også ses på baggrund af, at man i Norge lemper dobbeltbeskatningen af selskabsindkomst på aktionærniveau. I Danmark har vi ikke en sådan dobbeltbeskatningslempelse, og vi har en noget lavere selskabsskattesats end nordmændene.
Myndighederne har alle oplysningerne, der er betydelige fordele ved et fradrag for normalforrentning af egenkapital, og systemet fungerer allerede i andre lande. Provenutabet kan begrænses ved, at fradraget kun omfatter nydannet kapital. Alt i alt er der rigtig gode argumenter for at prioritere indførelse af et egenkapitalfradrag i Danmark.