Debatindlæg
Søndag 23. sep 2018

Færre venskaber mellem etniske grupper i Danmark

Udviklingen i venskaber mellem personer med dansk og mellemøstlig baggrund er nedslående. Begge grupper har lukket sig om sig selv siden flygtningestrømmen til Danmark tog fart.

Indlægget er bragt i Politiken d. 23. september 2018

 

I Kraka-Deloittesamarbejdet ”Small Great Nation” har vi analyseret udviklingen i venskaber mellem personer med dansk og mellemøstlig baggrund. Resultatet er nedslående. Begge grupper har lukket sig om sig selv siden flygtningestrømmen til Danmark tog fart, jf. figuren. Venskaber er en privat ting, men det er en samfundsopgave at modarbejde en generel etnisk opdeling.

 

Sådan gjorde vi:

 

Analysen er baseret på data indsamlet fra Facebook, og vi anvender ”machine learning”. Vi har naturligvis levet op til alle love og regler, så vi hverken krænker privatliv, ophavsret eller noget andet.

 

Vi har opgjort venskaber på baggrund af ”tags” på Facebook. Et tag i sig selv er ikke nødvendigvis udtryk for venskab. Der skal mere til. Vi har derfor manuelt gennemgået knap 10.000 tags og kategoriseret indholdet fx som udtryk for venskab eller måske kærlighed. Alle kategorier, der ikke udtrykker en form for positiv nærhed, er dernæst fjernet fra datasættet. Vi ser således kun på de positive udvekslinger. Endelig har vi på baggrund af de manuelle vurderinger undervist en computer i at genkende venskabstags og ladet computeren gennemgå 70 mio. offentligt tilgængelige tags på danske facebooksider. Dermed har vi dannet et meget omfattende datagrundlag, som vi bruger til at vurdere udviklingen i venskaber mellem forskellige grupper i samfundet.

 

På Facebook kan man ikke med sikkerhed identificere, om en person har dansk eller mellemøstlig baggrund. Lidt forenklende har vi derfor vurderet, om personernes navne klinger nordisk eller mellemøstligt, det giver selvsagt en vis usikkerhed i analysen.

 

Vi har indsamlet Facebookdata fra starten af 2013 til slutningen af 2016. Dvs. en periode, der omfatter de store flygtningestrømme i 2014 og 2015, og dermed også en periode, hvor der har været et særligt stort fokus på Danmarks asylpolitik.

 

Billedet er tydeligt.

 

Resultatet fremgår af figuren. Personer med dansk baggrund har i perioden fået en større andel venner med dansk baggrund. Ligeledes har personer med mellemøstlig baggrund fået en stigende andel venner fra deres egen gruppe.

 

Som spejlbillede heraf har personer med dansk baggrund en faldende andel venner med mellemøstlig baggrund, og personer med mellemøstlig baggrund har en faldende andel venner med dansk baggrund.

 

Søjlerne i figuren viser den procentuelle udvikling i andelen af venner fra forskellige grupper. I en supplerende analyse har vi taget højde for, at ændringer i den enkelte persons aktivitetsniveau på Facebook i princippet kan påvirke resultatet. Denne delanalyse viser, at en mindre del af udviklingen kan forklares af, at personer med mellemøstlig baggrund er blevet relativt mindre aktive på Facebook.

 

Venskaber eksisterer selvsagt ikke kun via Facebook. Man skal ikke overfortolke resultaterne, men den markante udvikling i Facebookvenskaberne indikerer, at det i dag står sløjere til med venskaberne mellem personer med dansk og mellemøstlig baggrund, end det gjorde tidligere.

 

Resultatet understøttes af en anden analyse, vi har udført med tilsvarende metode: Her finder vi, at personer med dansk og mellemøstlig baggrund har en pænere debattone med andre i deres egen gruppe end med personer med en anden etnisk baggrund.

 

Hvorfor er det vigtigt?

 

En række analyser peger på, at venskab mellem personer med forskellig kulturel eller religiøs overbevisning kan være med til at nedbryde fordomme og negative holdninger mellem grupperne. På den måde kan venskaber mellem folk med forskellig kulturel baggrund forventes at bidrage positivt til sammenhængskraften i et land. Historien rummer talrige eksempler på, at en ringe sammenhængskraft kan få voldsomme konsekvenser. Valget af Trump er et af de nyere, der med stor sandsynlighed vil forøge befolkningsskellene yderligere og føre til samfundsøkonomiske tab for USA.

 

Denne og andre analyser i vores seneste rapport peger på, at sammenhængskraften måske nok er svækket, men ikke så svækket, at problemerne er uoverstigelige. Der er sprækker i fundamentet, men med rettidig omhu kan sprækkerne repareres, inden de for alvor udvikler sig.

 

Hvad bør man så gøre?

 

Ens valg af venner er en privat sag. Men det er et samfundsanliggende, hvis etniske grupper generelt deler sig op, som analysen indikerer.

 

Politisk arbejdes der ihærdigt på at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Det er godt. Vi vurderer, at flere flygtninge i beskæftigelse, udover både at have en samfundsøkonomisk og en privatøkonomisk værdi for flygtningene, kan gavne sammenhængskraften. Den daglige kontakt kan formentlig medvirke til at nedbryde fordomme, udbrede kendskabet til andre kulturer og forbedre sprogkundskaberne hos personer, der ikke har dansk som modersmål.

 

Men landspolitikere kan og bør gå forrest, som gode eksempler. Det er eksempelvis et legalt politisk mål at ville begrænse antallet af flygtninge i Danmark. Men det er muligt at kæmpe for dette mål samtidig med, at man i tale og handling bevarer respekten for mennesker fra andre kulturer og selv omgås disse.

 

 

 

Læs mere om denne og mange andre analyser af sammenhængskraften i vores rapport, her: https://bit.ly/2NNDhIE