Gevinster ved bedre polstrede banker
Indlægget er bragt på www.borsen.dk d. 21. februar 2018.
Danske Bank har aflagt et imponerende flot regnskab for 2017 med et resultat på 21 mia. kr. og forventer et resultat på samme niveau for 2018. Det afspejler en generel tendens: Det går rigtig godt i den finansielle sektor.
Penge- og realkreditinstitutternes samlede resultat nåede i 2016 samme niveau som i 2007 umiddelbart inden finanskrisens udbrud, når man tager højde for prisudviklingen.
Dette åbne økonomiske vindue bør benyttes til at fremskynde og gerne forøge kravene til bankernes kapitalisering. Men det bør foregå klogt og ikke som en ukritisk accept af samtlige nye Basel IV-krav.
I den forløbne uge har den danske Basel-ekspertgruppen nemlig konkluderet, at Basel IV’s såkaldte ”outputgulv” vil gå urimeligt hårdt ud over den danske realkredit.
Institutternes risikovægtede aktiver kan enten opgøres med ”standardmetoden” eller for de store institutters vedkommende ”interne modeller”, som er mere risikofølsomme, men som også gør det lettere for institutterne at imødekomme kapitalkravene. Hvis de risikovægtede aktiver beregnet med interne modeller kommer under 72,5 pct. af størrelsen beregnet med standardmetoden, træder gulvet i kraft. Gulvet begrænser således ”rabatten” ved anvendelse af interne modeller, hvilket isoleret set er positivt.
Basel IV-reglerne forøger samlet set kapitalkravet til de danske institutter med 78 mia. kr., jf. ekspertgruppen, der også vurderer, at stigningen i kapitalkravene reduceres til 26 mia. kr. uden gulvet. Ca. halvdelen af kapitalkravet via gulvet relaterer sig til realkreditten.
Men realkreditten er karakteriseret ved lave misligholdelsesrater og tab. Gulvet betyder derfor, at institutterne skal polstre sig kraftigt for at sikre sig over for mindre sandsynlige tab på realkreditten. Det kan få institutterne til at søge over mod udlån med højere afkast og risiko. Hele meningen med Basel-regelsættet er at reducere risikoen i en den finansielle sektor, men gulvet virker modsat.
Ekspertgruppen fokuserer imidlertid alene på omkostningssiden. Men det er vigtigt at huske formålet med Basel-reglerne, nemlig at kreditinstitutterne bliver nok polstrede til at stå en finansiel krise igennem: Finanskrisen førte dansk økonomi ind i en dyb lavkonjunktur, som vi først nu ti år senere er ved at forlade. Undervejs måtte den danske stat udstede så store garantier for de danske kreditinstitutter, at en statsbankerot ville have været konsekvensen, hvis de var kommet til udbetaling.
En nylig analyse fra Nationalbanken viser desuden, at finansielle kriser også har permanente nationaløkonomiske effekter – vi kommer således næppe nogensinde til at indhente den økonomiske vækst, vi ville have haft uden finanskrisen, jf. http://bit.ly/2BNQYSc.
Nationalbankens analyse forholder sig både til institutternes omkostninger ved højere kapitalkrav og fordelen ved at en bedre kapitalisering for institutterne og for økonomien som helhed. Når institutterne er mere solide, kan de tiltrække billigere lånefinansiering, og risikoen for en finansiel krise og deraf følgende permanente effekter reduceres.
Analysen finder, at de samfundsøkonomiske gevinster ved højere kapitalkrav overstiger bankernes omkostninger, og konkluderer i overensstemmelse med tidligere Krakaanbefaling: Kapitalkravene bør være højere. Analysen konkluderer også, at kapitalkravene bør forøges i konjunkturopgange.
Aktuelt er der et åbent vindue, da det går godt i den finansielle sektor: I 2016 var det samlede resultat knap 34 mia. kr. – i det lys forekommer en forøget kapitalisering på 26 mia. kr. frem til 2022 ikke ambitiøst. Tværtimod kan kreditinstitutterne samlet set hurtigt leve op til Basel IV-kravene, ekskl. gulvet, uden at deres økonomi destabiliseres, og uden at de af den grund bliver nødt til at øge bidragssatserne.
Der er i den hjemlige debat stort fokus på bankernes omkostninger og de afledte konsekvenser for husholdningerne. Men efterhånden som bevidstheden om finanskrisen forsvinder, glemmes det overordnede formål med den finansielle regulering: nemlig at undgå en ny finansiel krise, der permanent sætter dansk økonomi tilbage.
I forhandlingerne om implementeringen af Basel IV i EU bør Erhvervsministeren forsøge at få repareret det skæve gulv. Men ministeren bør også arbejde for højere og hurtigere implementerede kapitalkrav i særdeleshed for de store systemisk vigtige institutter, så fundamentet i den finansielle sektor er solidt.