Har EU plads til Polen og Ungarn?

Kernen i EU er demokratiprojektet. Københavnerkriterierne, som nedfældedes under et topmøde i København i 1993, er en række krav, som sikrer, at et kommende medlemsland har stabile politiske institutioner, der sikrer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettighederne og mindretalsbeskyttelse.

Men hvad gør man, hvis et nuværende medlem forbryder sig mod disse krav? 

I 2004 blev både Polen og Ungarn medlem af EU. Demokratisk er det siden gået ned ad bakke. Særligt de seneste år.

I 2015 kom det højreorienterede ”Law and Justice” parti (i daglig tale PiS) til magten i Polen. PiS har brugt sit flertal til bl.a. at underlægge domstolene politisk kontrol, således regeringen nu kan afskedige dommere. Udviklingen har bl.a. kostet Polen et trin nedad i den årlig demokratisk rangering ved den uvildige demokratiske vagthund – tænketanken Freedom House.  

Ungarn har lidt et tilsvarende dyk i demokratimålingen siden EU-medlemskabet trådte i kraft. Siden det højrenationale Fidesz parti med Victor Orbán i spidsen vandt parlamentsvalget i 2014 har en række initiativer centraliseret magten på Orbáns hænder. Det inkluderer smædekampagner og trusler mod oppositionspartier, politisk indblanding i medierne, og misbrug af offentlige midler.

At sanktionere Ungarns og Polens regeringer er ikke så ligetil. Artikel 7 i Traktaten giver ganske vist unionen mulighed for sanktioner, hvis medlemslande overtræder kriterier for EU-medlemskabet. I yderste konsekvens kan man fratage dem stemmeretten.

Men sanktioner kræver en forudgående enstemmighed i Det Europæiske Råd og godkendelse af Europa-Parlamentet om, at det pågældende land nu også forbryder sig mod unionens grundlæggende værdier. Og her opstår vanskelighederne. EU kan ikke vedtage enstemmigt, at eksempelvis Polen overtræder EU’s værdigrundlag og fratage dem stemmeretten. Fordi Ungarn holder hånden over Polen.   

Sanktioner kunne dog komme ind via bagvejen, som også Tysklands kansler Merkel for nyligt har pointeret. Polen og Ungarn er netto bidragsmodtagere af bl.a. EU’s strukturfondsmidler, og med Tyskland som en af de største bidragsydere til EU-budgettet, kunne økonomiske sanktioner komme på tale i forbindelse med budgetforhandlinger. 

Meget tyder på, at EU’s tålmodighed er ved at ophøre. Trusler om lukning af den frie forskningsinstitution The Central European University, som er sponsoreret af finansmagnaten Soros, fik i foråret 2017 Europa-Parlamentet til at reagere kraftigt og bede Ungarn tilbagekalde beslutningen.  

EU’s værdigrundlag er demokratisk. Lever lande ikke op til de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder nedfældet i Traktatens artikel 2, bør de ikke blive medlemmer. Og de bør ikke forblive medlemmer, hvis de udvikler sig i en uheldig retning.  

Polen og Ungarns udvikling udgør en alvorlig trussel mod det demokratifællesskab EU står for. Og politiske iagttagere sår på nuværende tidspunkt tvivl om, hvorvidt Polen og Ungarn fortsat kan kalde sig liberale demokratier. Herunder hvorvidt de kommende valg i Ungarn (2018) og Polen (senest 2019) vil være retfærdige og frie. Er sanktioner ikke en mulighed, og fortsætter den nuværende udvikling, er termineret medlemskab et af løsningsforslagene.