Hvem er skattesnyderne?
Bragt i finans.dk den 10. april 2016
Vi er i den forløbne uge blevet forargede over afsløringerne i Panama letters. Island er i oprør over deres anløbne statsminister, og vores hjemlige Nordea får med god grund med grovfilen for deres uheldige hjælp til kunder, der er trætte af at betale skat.
Det er en forudsætning for et velfungerende samfund, at vi alle betaler den skyldige skat. Men hvem unddrager sig skat, så det virkelig batter?
Vi troede, at det gik den rigtige vej.
Skatteministeriet har tidligere gennemført ”projekt money transfer” rettet mod personer og virksomheder, der bruger skattely. Projektet forventes at give et ekstra skatteprovenu på i alt 1,5 mia. kr. – det er bestemt værd at tage med.
Danmark og mange andre lande har også indgået aftaler om udveksling af oplysninger med en lang række af de såkaldte skattelylande, herunder Panama. Panama letters har nu vist, at problemet ikke dermed er løst. Årsagen kan bl.a. være, at national lovgivning i skattelylandende forbyder bankerne at videregive oplysninger til myndighederne. Og så har myndighederne jo ikke særligt meget at videregive til Danmark. Der er derfor et oplagt behov for at evaluere, om aftalerne overhovedet har bragt os videre.
Hvor lovlydige er vi egentlig?
Heldigvis er alle vi andre lovlydige – eller hvordan var det nu lige med den carport, der blev betalt kontant? 40 pct. af danskerne har købt sort arbejde det seneste år, og 22 pct. har arbejdet sort, selvom det både er ulovligt at købe og sælge sort arbejde.
De økonomiske råd opgjorde i 2011, at hvis alt sort arbejde blev udført hvidt, ville det forøge skatteprovenuet med 29 mia. kr. pr år svarende til tre gange det finanspolitiske råderum i 2020. Hvis det skete med ét slag ville vi til efteråret kunne gennemføre en skattereform, der virkelig reducerer skatterne.
Hvad skal vi så gøre?
Myndighederne spiller en vigtig rolle både mht. lovgivning, internationalt samarbejde og efterforskning. Når det kommer til efterforskning skal man dog være opmærksom på, at efterforskning også koster penge – denne omkostning må afvejes over for provenuet. Heller ikke inden for lovgivning eller internationalt samarbejde findes der lette og effektive løsninger. Så målet kan desværre ikke være udryddelse af skattely eller sort arbejde.
Selvsagt bør man forsøge at straffe de personer og virksomheder, der er blevet afsløret i Panama. Der er også grund til selvransagelse i Nordea. Topledelsen definerer kulturen og har ansvaret herfor. Det er uklart, om Nordea har begået ulovligheder, men i givet fald kan fængselsstraffe til topledelsen virke ganske stimulerende.
Men mht. det for den enkelte lille skattesnyd peger pilen på rigtig mange danskere. Vi er bestemt ikke de værste – i fx Grækenland er økonomien hårdt belastet af omfattende skattesnyd. Men opgjort i kroner og ører er det ikke småting.
Så det 2.000 år gamle citat holder stadig: ”Lad den rene kaste den første sten”.