Nej, vi er ikke kommet tættere på et valg
Slaget om 2025-planen spidser til. Hylekoret af de mest hysteriske kommentatorer har nu nået falsetten og man ser folketingsvalg lige om hjørnet. Men man tager – som vanlig – fejl. Der er ikke ændret ved nogle afgørende ting, som indikerer at vi er tættere på et valg. Der er tale om svære forhandlinger, javel, som alle hele tiden har vist kunne blive vanskelige, men sådan er Christiansborg. Kan vi få et valg? Ja, men der er bare ikke en øget risiko nu i forhold til tidligere.
I dagens udgave af Greens får Venstre en ordentlige vælgerlussing. Det kan ikke undre. Som beskrevet på denne plads i adskillige tidligere indlæg er planen fyldt med indgreb mod stort set alle vælgergrupper. Selv de rigeste er truet af planen, idet at spørgsmålet om boligskatten uklogt sejler uafklaret rundt. Greens i dag kan næppe overraske Løkke. Når man skaber så meget usikkerhed får man ikke ros. Og læg hertil, at det store oppositionsparti i en blanding af uduelighed, dovenskab og overdreven taktik, har valgt ikke at udarbejde et finanslovsforslag, og dermed lade partiboss Frederiksen og partiets medlemmer stå afklædte tilbage i en debat, hvor Løkke står ret alene med tanker om samfundets fremtid.
Det helt store problem for statsministeren består i at begrunde overfor vælgerne, hvorfor han i himlens navn har lanceret sin omfattende plan? Hvis det er på grund af manglende økonomisk vækst, så kunne han lave en vækstpakke. Læg hertil, at vi rigtignok i Danmark har haft lavvækst længe, men vi også en lav ledighed, hvad der gør at vælgerne ikke kan se problemet og dermed behovet for ændringer.
Hvis begrundelsen handler om at der ikke bliver sparet nok op til danskernes pension, så lav en pensionsreform. Hvis der er for mange udlændinge som udnytter vores SU-system, så lav en SU-reform.
I Kraka kan vi godt se en række samfundsøkonomiske forbedringer i planen, men vi er jo kun femten medarbejdere og formentlig stemmer ikke alle på Venstre. Endelig er Løkkes spredhagl kun svagt begrundet i argumentet om at verden omkring os er usikker. Det har verden været så længe jeg kan huske, selv om Trump, Brexit og Marine Le Pen fremstår særlig scary. Der er altså ikke en ny stor og indlysende begrundelse for den store plan i usikkerheden som sådan uden for kongerigets grænser.
Reelt er vi tilbage til argumentet om at der nu kommer en plan fordi Finansministeriet skal skifte planlægningshorisont i sine interne regnemodeller fra 2020 til 2025. Og det er ikke godt nok for vælgerne.
Derfor kan det hele meget vel falde fordi ingen politikere vil tage så mange vælgertæsk for en ganske ubegrundet plan, som er fyldt med forringelser for den enkelte, om endt forbedringer for samfundet. Og et kort blik på aviserne i disse dage viser et utal af nye beregninger og rædselshistorier i takt med at planens konsekvenser siver ned i befolkningen. Så er det udkantsdanmark der rammes hårdest af børnechecken. Så er det også handicappede der bliver nakket af SU-forringelser. Ulykkerne er endeløse, og den slags flosser følsomme politikernerver.
Men hvorfor har Løkke så fremlagt denne plan? Én god begrundelse er, at han siden valget er blevet kostet rundt i manegen af den udefrakommende flygtningekrise. Det har fyldt alt, også nu hvor der kun kommer få flygtninge til landet. Med planen er det Løkke der sætter dagsordenen, det er Løkke der regerer.
Hvad sker der herfra? Jo, forhandlingerne må køre deres forløb. Det er oplagt for tidligt for både Samuelsen og Thulesen Dahl at give sig på afgørende punkter. Der er masser af medielejlighed tilbage til at de kan profilere sig overfor deres vælgere, vise dem at de kæmper deres sag. Vi skal længere frem før vi ser der sker noget. Vigtigt er det at forstå, at et forlig ved dagens ende bliver mellem de fire blå partier. Socialdemokraterne vil ikke acceptere topskatten. Og hvis de accepterer Løkkes millionærskat vælter Samuelsen regeringen. Så en involvering af Frederiksen er grå teori. Heller ikke de radikale kan tænkes anvendt til at erstatte eksempelvis en besværlig Pape. De radikale kan ikke leve med udlændingestramningerne, som Thulesen Dahl vil kræve, og uden dem intet DF. Selv et gammeldags kludetæppeforlig syntes svært at se, idet at Dansk Folkeparti næppe vil bære store politiske byrder og så kan andre partier blot tilslutte sig de lækre ting.
Netto ved de fire borgerlige partier, at det hele afhænger af dem. Dertil kommer at der skal leveres ret store indrømmelser fra Samuelsen og Thulesen Dahls side, hvad der vil kræve yderligere hårde forhandlinger, om ikke andet som spil for galleriet.
Og imens alt dette kører løs hos ’Hjorten’ i Finansministeriet, vil Løkkes tal blive dårligere…det er prisen, men også endnu et argument for at Venstres formand ikke udskriver et valg i utide.
Take care Danmark...PEM