Også gevinster ved indvandring

Indvandringsdebatten står med god grund højt på den politiske dagsorden: Der kommer i disse år særligt mange flygtninge og familiesammenførte til Danmark – i alt ca. 20.000 i 2015. EU-samarbejdet er udfordret af flygtningestrømmen, og regeringen forventer, at tilstrømning af flygtninge vil fortsætte de kommende år. Hvis flygtningene forbliver i Danmark, men ikke kommer i job, vil det belaste de offentlige budgetter i mange år fremover.

Men vi bør ikke glemme den store gruppe af indvandrere, som ikke er flygtninge. Hvis vi gør Danmark attraktivt for dem, kan de være til fordel for dansk økonomi.

Opholdsgrundlag for indvandrede udenlandske statsborgere (ekskl. nordiske):

I 2015 indvandrede 76.000 udlændige til Danmark. Indvandringen er stigende, da flere, særligt fra Syrien, får ophold på grund af asyl og familiesammenføring, men også fordi flere, særligt fra andre EU-lande, kommer hertil for at arbejde. I alle årene 2007-2015 kom hovedparten af de udenlandske statsborgere til Danmark for at arbejde eller studere. I 2015 indvandrede ca. 22.400 personer for at arbejde, ca. 14.900 personer for at studere, ca. 10.300 personer på grund af asyl og ca. 9.500 personer på grund af familiesammenføring, jf. figuren. 11.500 personer kom fra Syrien pga. enten asyl eller familiesammenføring. Den ikke ubetydelig gruppe ”andet” består bl.a. af au pair, adoption og praktikanter. Indvandringen er stigende for alle grupper, men mest markant for asyl og sammenførte, hvor 2105 var en flerdobling af niveauet i de foregående år. Men selv i den aktuelle flygtningesituation, er flygtningene et mindretal.

Nogle af de indvandrede udvandrer igen. Men også når man ser på nettoindvandringen, dvs. indvandring minus udvandring, kom der i 2015 flere arbejdssøgende end flygtninge og familiesammenførte. Og i de tidligere år var der langt færre flygtninge og familiesammenførte end arbejdssøgende.

Indvandringen af arbejdssøgende overgår i dag det hidtidige højdepunkt, da arbejdsmarkedet var brandvarmt i årene op mod finanskrisen. En stor del af disse kommer fra fx Østeuropa, de øvrige nordiske lande og andre EU-lande. Vi skal være glade for stigende international arbejdskraftmobilitet. Det gør det muligt for virksomhederne at tiltrække de rigtige medarbejdere. Vores konjunkturudsving stabiliseres, da lønningerne ikke eksploderer pga. mangel på arbejdskraft, og danskere kan lettere kan finde job i udlandet i en periode, hvis det kniber i Danmark.

De udenlandske studerende er en lidt blandet fornøjelse: Studerende fra de andre nordiske lande har vi ikke megen glæde af. De får deres uddannelse for danske midler og rejser så tilbage til hjemlandet. De østeuropæiske bliver her i højere grad, primært fordi de kan se frem til en noget højere løn end i hjemlandet. Og hvis de læser på længerevarende tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser, har de en god jobsandsynlighed i Danmark. Netop denne gruppe er efterspurgte af erhvervslivet. Så vi bør motivere disse til at komme til Danmark og læse. Endelig er det en fordel for Danmark, at unge danskere kan studere i udlandet og derved erhverve evner, de måske ikke kan få i Danmark.

Det er usikkert, hvor stor en økonomisk byrde, flygtningene vil blive for Danmark: Hvis tilstrømningen fortsætter, hvis de bliver boende i Danmark, og hvis de ikke kommer i job, kan det ultimativt presse velfærdsstaten. Men på et tidspunkt bliver der forhåbentlig fred i Syrien, og vi vender tilbage til en mere normal tilstand med mindre tilstrømning, og måske vender nogle af flygtningene tilbage til Syrien. Hvis trepartsforhandlingerne bryder den mangeårige dårlige tradition med ikke at kunne få gruppen i beskæftigelse, kan omkostningen reduceres yderligere. Det er dog desværre langt fra givet, at initiativerne i trepartsforhandlingerne vil have nævneværdig effekt på flygtningenes erhvervssituation.

Der kommer flest flygtninge fra Syrien, næst flest fra Eritrea og en mindre gruppe fra Congo. Der kommer en lille gruppe familiesammenførte fra Somalia, mens antallet af flygtninge og familiesammenførte fra andre lande er meget lavt. Både Eritrea, Somalia og Congo har være uroplagede, så der er næppe belæg for et synspunkt om, at der skulle komme fattigdomsflygtninge til Danmark i nævneværdigt omfang.

Alt i alt skal vi være glade for et stadigt mere mobilt internationalt arbejdsmarked. Det forøger vores velstand og stabiliserer vores økonomi. De udenlandske studerende er en lidt blandet landhandel. Men hvis de kommer fra Østeuropa og går på et teknisk eller naturvidenskabeligt studium, er der gode chancer for at de kan bidrage med værdifuld arbejdskraft. Antallet af flygtninge er steget dramatisk i de seneste år. Men flygtningene og de familiesammenførte kommer langt overvejende fra uroplagede lande, så der er ikke belæg for at hævde, at de skulle være fattigdomsflygtninge. Den fremtidige omkostning ved flygtninge og familiesammenførte er usikker, men potentielt stor og må politisk afvejes over for det humanitære hensyn.

Det er derfor nødvendigt at se nuanceret på indvandringsdebatten og forholde sig til de enkelte grupper af indvandrere adskilt.