Regeringens fokus på yderområder er for snævert
Det er overordnet positivt, at regeringen tager initiativ til at styrke væksten. Regeringens udspil til vækstplan fokuserer dog på yderområderne frem for på hele Danmark. Den svage produktivitetsudvikling er dog et nationalt problem, og en vækstplan med fokus på Danmarks generelle produktivitetsproblem havde været bedre.
Produktivitetskommissionen har givet en lang række gode anbefalinger til, hvorledes den generelle vækstudfordring kan håndteres. Ånden i regeringens vækstplan følger ikke generelt ånden i Produktivitetskommissionens anbefalinger.
En vej til vækst i private erhverv er at fjerne overflødig regulering. Fx særregulering af en række erhverv såsom taxier, apotekere, elektrikere og VVS'ere. Det fokus har vækstplanen ikke. Vækstplanen gør dog op med begrænsningen af butikstørrelser i bymidter, hvilket er særdeles positivt. Nogle detaljer i planen retter sig mod at fjerne overflødig regulering, fx mere frie rammer for brug af sommerhuse og virksomheders lagre. Det er ligeledes positivt. Dele af deregulering finder sted på områder, hvor der er miljøproblemer forbundet med dereguleringen, fx på landbrugsområdet. Det er potentielt problematisk.
Andre dele af planen retter sig mod at tilgodese udvalgte erhverv eller områder, fx i form af særlig adgang til kapital. Sådanne særprivilegier bør ikke introduceres, men derimod afskaffes ud fra et vækstperspektiv.
PSO-afgiften reduceres, hvilket er fornuftigt, da netop denne afgift er pålagt således at omkostningen ved finansieringen er unødigt høj. Tilsvarende gør sig gældende for den lavere afgift på Storebæltsbroen.
Vicedirektør i Kraka, Jens Hauch, udtaler:
"Det er overordnet positivt, at regeringen har fokus på vækst. Vækstplanen fokuserer dog primært på yderområder. Det er ærgeligt, for den svage produktivitetsudvikling er et problem for hele landet, og der er nok at tage fat på. Der indføres med planen en række særprivilegier til erhverv og områder. Det havde været klogere at fjerne den slags, der ofte er væksthæmmende, ikke fremmende."
"Der er dog også gode elementer i planen, fx lavere takster på Storebæltsbroen, en reduktion af PSO-afgiften og opgøret med begrænsningen på butiksstørrelser".
"En stor del af pengene til vækstplanen kunne have været brugt bedre"
Kraka har i det forløbne år udarbejdet en række analyser inden for vækstplanens område. Læs mere om dette nedenfor:
Hvad bør man gøre for yderområderne?
Læs: http://bit.ly/1MxIY4f
Generelt kan vækst skabes ved at fjerne unødvendig regulering.
En række af tiltagene i vækstplanen skal lempe vilkårene for landbruget. Der er dog ikke grund til at forvente, at disse vil være særligt effektive til jobskabelse generelt.
Udflytningen af statslige arbejdspladser har næppe nævneværdig effekt for den private beskæftigelse i de berørte områder.
Der lægges op til en række tiltag på landbrugsområdet. Der hersker dog helt særlige forhold på landbrugsområdet, der betyder, at sådanne ordninger kan være meget lette at introducere, men meget svære efterfølgende at omgøre.
Der lægges op til tilskud til færger til småøer. Dette er næppe en god ide.
Priserne på Storebæltsbroen reduceres. Det er et skridt i rigtig retning.
Kraka udarbejde for et år siden en udredning omkring industri og forhold i yderområder.