Skal EU svare igen på told fra Trump?
Donald Trump indførte natten til fredag told på stål og aluminium, til trods for advarsler fra en samstemmende økonomstand. Toldmure skader handel, og noget af det eneste alle økonomer kan blive enige om er, at handel er godt, og mere handel er endnu bedre. EU er indtil videre undtaget, men hvad bør reaktionen være, hvis handelskrigen udvides?
Indlægget er bragt på www.finans.dk d. 29. marts 2018.
Præsident Trump har med effekt fra i fredags indført told på 25 pct. på stålvarer og 10 pct. på aluminiumsvarer, der bliver importeret til USA. En række lande, herunder EU, er i første omgang undtaget.
En del økonomer mener, at EU ikke bør svare igen hvis tolden udvides, da en handelskrig kun har tabere. Den tilgang kan der nu godt stilles spørgsmålstegn ved. I sidste ende er økonomer næppe de bedste til at afgøre, hvad den rigtige reaktion er.
Der er ikke uenighed at spore, når det kommer til at vurdere fornuften i at indføre tolden: Verden over har samstemmende økonomer advaret mod det. Enighed om politiske spørgsmål er ellers sjælden i økonomstanden. Men når det kommer til handel, er vi rørende enige: Handel er godt, og mere handel er endnu bedre. Og som følge deraf er told og andre handelsrestriktioner dårlige, da de begrænser handlen.
Meningerne er mere delte, når det kommer til, hvordan EU bør reagere på Trumps uprovokerede handelsrestriktioner. Flere, inklusive fremtrædende danske økonomer, har argumenteret for, at man fra EU's side bør undlade at reagere med told på amerikanske varer. Argumenterne er de samme, som for hvorfor tolden er en dårlige idé i første omgang: Højere priser på de toldbelagte varer skader landets egne forbrugere, presser priser og lønninger i landet op, hvilket i sidste ende koster på eksporten, hvormed en gevinst på handelsbalancen er tvivlsom. Den samlede økonomiske velfærd skades for alle, med mulig undtagelse af ejere og arbejdere i den amerikanske stål- og aluminiumindustri.
Fortalerne for passivitet fra EU's side overser dog en vigtig pointe. De nye toldsatser kan let tænkes ikke at være en engangsbegivenhed. Trump kan efterfølgende indføre mere told – og skal man så fortsat se passivt til? Skal man acceptere ensidige toldforhøjelser, indtil amerikanerne selv sætter en stopper for deres præsident? Eller er det bedre at sætte hårdt mod hårdt nu, så Trump hurtigt indser, at told koster dyrt?
De økonomiske redskaber, som spilteori, kommer hurtigt til kort. I sidste ende er det et spørgsmål for eksperter i psykologi. Økonomer kan på en faglig baggrund sige, at det gælder om at begrænse handelsrestriktionerne og gøre denne spirende handskrig så kort som overhovedet muligt. Men hvad der skal til for at opnå dette, kræver andre værktøjer og analyser.
Det vigtigste er, at Trump ikke går videre. Det er uklart, om dette bedst sikres ved at lade ham få det, der i hans misforståede optik er en nem sejr, eller ved at møde ham med hårdhed. Går han efterfølgende efter flere nemme sejre? Vil et hårdt svar medføre vrede og yderligere angreb fra Trumps’ side, eller vil han respektere en kontant reaktion? Gode svar kræver i sidste ende indsigt i Trumps sind, der umiddelbart kan virke irrationelt. Derfor er det bedste ”økonområd” her og nu at inddrage kliniske psykologer til at vurdere, hvilken reaktion der er bedst for EU.