Store forskningsudgifter kræver højt kvalificeret arbejdskraft

Indlægget er bragt i Berlingske d. 26. marts 2018.

I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en særlig stor offentlig forskning. Når det kommer til den private forskning, er det – næppe overraskende – medicinalindustrien, der er den mest forskningstunge branche. Og de betydelige forskningsmidler er en god nyhed:  Analyser peger på, at det private afkast af forskning og udvikling typisk er stort og større end afkastet af andre typer investeringer – vi kan altså forvente at blive rigere, hvis vi satser på forskning og udvikling.

Men det kræver, at vi tager stikket helt hjem – forskningen kan for alvor bidrage til vores velstand, hvis den i sidste ende kommercialiseres i virksomhederne. Vi udtager godt nok mange patenter i forhold til sammenlignelige lande, men kun en lille andel danske virksomheder mener selv, at de er innovative. Det er en af konklusionerne i den seneste rapport i Kraka-Deloitteprojektet ”Small Great Nation”. Og på trods af vores høje udgifter til forskning ligger danske virksomheders salg fra nye innovationer under EU-gennemsnittet ifølge EU’s Innovation Scoreboard.

Analyser i Small Great Nation projektet peger også på, at selvom Danmarks produktivitetsvækst følger med sammenlignelige landes, så har væksten været kraftigt aftagende. Et problem forskningsudgifterne ikke har fået bugt med.

Samlet indikerer det, at vi måske ikke får det maksimale ud af vores høje udgifter til forskning og udvikling. Et regeringsudvalg er ved at analyserer effekterne af dansk forskning og udvikling. Deres resultater vil kaste yderligere lys over afkastet af forskningsindsatsen i Danmark, men foreligger endnu ikke, jf. https://bit.ly/2HXWMHT.

Produktivitetskommissionen har imidlertid tidligere analyseret innovationsområdet og har et særligt fokus på arbejdskraftens rolle ift. at omsætte investeringer i forskning til innovationer og velstand. Hvis vores forskningsudgifter skal bære frugt, skal den rigtige arbejdskraft være til rådighed.

For det første skal der være adgang til tilstrækkeligt med forsknings- og udviklingspersonale. Hvis vi forøger forskningsudgifterne, men ikke kan tiltrække det fornødne personale, vil det hele blive spist op af forøgede lønninger.

For det andet kræver det et højt vidensniveau i virksomhederne at kunne kommercialisere de opnåede innovationer. Også dette kræver en arbejdsstyrke, der ikke alene er højt uddannet, med også besidder de relevante kompetencer.

Kvalificeret arbejdskraft kommer fra flere kilder:

Tilstrækkeligt mange unge mennesker skal have en relevant længerevarende videregående uddannelse. Det understøttes af en nylig analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der finder store samfundsøkonomiske gevinster ved flere højtuddannede og ved, at flere uddanner sig inden for tekniske fremfor humanistiske videnskaber.

Desuden skal universiteter og forskningstunge virksomheder let og uhindret kunne tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft ikke bare fra EU-landene, men fra hele verden.

Det er godt, at vi bruger penge på forskning og innovation – det kan gøre os velstående. Men der virker kun, hvis den rigtige arbejdskraft står klar til at udføre forskningen og føre den hele vejen til kommercialiserbare produkter.