Udflyt hellere universiteter end styrelser

Indlægget er bragt på www.altinget.dk d. 10. februar 2018. 

For knap en måned siden præsenterede regeringen sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Godt 4.000 job skal flyttes, hvilket sammen med første udflytningsbølge fra 2015 betyder, at der samlet flyttes 7.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. Heraf udgør ansatte i styrelser samt Skat knap halvdelen.

Med den historisk store udflytning ønsker regeringen, at ”(…) vækst og udvikling kommer alle dele af landet til gode”. Men hvis målet er vækst, bør regeringen ikke flytte styrelser, men derimod universitetsuddannelser. Det viser en analyse, som vi i Kraka for nyligt har udarbejdet.

Hvorfor ikke styrelser?

Udflytning af styrelser vil næppe have nogen positiv nettoeffekt på det private arbejdsmarked i lokalområderne. Det skyldes, at to modsatrettede effekter udligner hinanden. På den ene side medfører de nye institutioner en øget lokal efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. På den anden side er tilflytningen beskeden og mange statslige job opnås ved at trække privat arbejdskraft ud af lokaløkonomien. Samlet set udligner de to effekter – hvis man ser ud over de nærmeste kilometer – hinanden sådan, at nettoeffekten på den samlede jobskabelse kan forventes at være tæt på nul. Det bekræftes både af internationale analyser og af tidligere Kraka-analyser af kasernelukninger.

Udflytningen af styrelser har til gengæld en række omkostninger: Selve flytningen, tab af kompetencer, dårligere jobmatch pga. rekruttering fra et tyndere arbejdsmarked og tab af den effektivitet, man opnår ved at arbejde tæt i de store byer.

Hvorfor så universitetsuddannelser?

I modsætning til styrelser, vil udflytning af universiteter med stor sandsynlighed have positive effekter på lokalområdets produktivitet og innovationsniveau. Årsagen er blandt andet, at virksomheder placerer sig tæt på universiteter for at drage nytte af både smitteeffekter og universiteternes produktion af højtuddannet arbejdskraft.

Det er politisk legitimt at ønske bedre balance og større sammenhængskraft i Danmark ved at fordele administrationen. Men når det kommer til ønsket om vækst og udvikling, er der altså videnskabeligt belæg for ikke at flytte styrelser, men derimod uddannelser.

I regeringens udspil lægges også op til at oprette ti såkaldte uddannelsesfilialer af mellemlange uddannelser. Set fra et lokalt vækstperspektiv er det positivt. Studier tyder dog på, at det særligt er lange videregående uddannelser og forskningsaktivitet som for alvor har betydning for vækstpotentialet.

Sverige er et af de lande, der har erfaring med udflytning af universiteter. I 1987 satte en decentraliseringspolitik skub i optaget på 11 nye, mere landbaserede universiteter. Og ifølge et større forskningsstudie har de nye universiteter øget den lokale produktivitet. Både antal studerende og antal forskere påvirker det lokale lønniveau – også kaldet arbejdskraftsproduktiviteten – positivt og faktisk finder studiet, at effekten er større for landkommuner end for bykommuner. Det indikerer, at en udflytning af uddannelser til provinsen ikke kun øger produktiviteten i lokalområdet, men også landets samlede produktivitet.

En eventuel dansk udflytning af kandidatuddannelser skal nøje overvejes inden implementering. Hvis uddannelser og forskningsenheder bliver alt for små, kan det gå ud over effektiviteten og betyde højere omkostninger og/eller lavere kvalitet af undervisning og forskning, ligesom det kan blive sværere at tiltrække de bedste undervisere. Disse forhold skal afvejes mod gevinsten for lokalområderne ved en udflytning og mod ønsket om ”bedre balance”.

Giver man sig i kast med udflytningsplaner, bør man udflytte store uddannelser, hvor de nuværende bosætningsmønstre tyder på, at der er et vist lokalt behov. Det gælder særligt studierne psykologi, historie og jura og landsdelene Vest- og Sydjylland og Vest- og Sydsjælland. Her kan vi se, at der er mange som bosætter sig efter endt studie.

Udflytning af uddannelser – i særdeleshed universitetsuddannelser – kan give lokal og muligvis også national vækst. Øvelsen bliver næppe problemfri, og der er ikke garanti for en national gevinst. Men det er bedre end at udflytte styrelser, der ikke hjælper lokalområderne, og som med stor sikkerhed er dyr for Danmark samlet set.