Beskæftigelsen ventes at toppe foreløbigt i 2022, og derefter falde i takt med at højkonjunkturen løjer af. Som følge af højkonjunkturen skønner Finansministeriet (FM), at beskæftigelsen i 2022 er ca. 100.000 over sit strukturelle niveau.
Kombinationen af den høje aktuelle beskæftigelse og den demografiske udvikling i de kommende år gør, at der er udsigt til en meget lav vækst i samlet beskæftigelse fra 2022 til 2030. Således skønner FM at den samlede beskæftigelse falder med 66.000 fra 2022 til 2030 ved en fortsættelse af den nuværende politik.
Udover at den demografiske udvikling medfører en begrænset udvikling i arbejdskraftsudbuddet, så lægger det også et pres på de offentlige udgifter, det såkaldte demografiske træk. Hænder, der leverer service i den offentlige sektor, kan naturligvis ikke også stå til rådighed for det private arbejdsmarked.
Den politiske målsætning for den offentlige sektor spiller derfor også ind på, hvordan udviklingen i den private beskæftigelse vil være frem mod 2030. Følger man den socialdemokratiske 2030-plan, hvor hele råderummet afsættes til offentlig velfærd, vil den private beskæftigelse skulle reduceres med ca. 76.000 (70.000 med ”Danmark kan mere III”), jf. figur 1.
Den Konservative 2030-plan vurderes at reducere antallet af offentligt ansatte med 23.000, hvilket giver mere plads til den private beskæftigelse. Privat beskæftigelse skal dog fortsat reduceres med 39.000 personer som følge af konjunkturer og den offentlige forbrugsvækst. Tager man højde for reformerne i den konservative 2030-plan, kan den private beskæftigelse holdes omtrent uændret (kan skønsmæssigt vokse med ca. 1.000 frem 2030).
Uanset de politiske ønsker, vil udviklingen være et markant skifte fra den historiske udvikling. Fra 2000 til 2022 voksede den private beskæftigelse i gennemsnit 0,6 pct. om året.
