- En analyse af effektiviseringspotentialet i de almene boligafdelinger finder et potentiale på ca. 2-5 pct. af de samlede udgifter. Dette er lavere end det, der er fundet i tilsvarende analyser af den offentlige sektor. Sammenligninger er dog besværliggjort af skiftende metodebrug og forskelligt omfang af analyserne.
- Det samlede effektiviseringspotentialet opgøres som andel af de samlede udgifter i de almene boligafdelinger. 26 pct. af de samlede udgifter er kapitaludgifter og dermed faste.
- Kun omkring 20 pct. af det samlede effektiviseringspotentiale i analysen er fastlagt i en benchmarking model, som er en systematisk analyse af de faktiske udgifter. Ideelt set bør hele potentialet opgøres ved denne eller lign. metoder.
- Analysen lider under mangel på mål for kvaliteten af den leverede service i den enkelte boligafdeling. Dette trækker sandsynligvis det opgjorte potentiale opad.
- I den almene boligsektor er der via beboerdemokratiet en tæt kobling mellem beslutningstagere og brugere (beboere) i den enkelte boligafdeling. Dette er formentlig medvirkende til, at beslutningstagerne har fokus på effektiv drift, og det kan derfor være en forklaring på det relativt lave effektiviseringspotentiale i den almene sektor.