Diskussioner om integration og indvandring i Danmark er ofte farvet af politisk ståsted og præget af følelser, når tal og fakta flyver gennem luften. Et retvisende billede kræver derfor et køligt blik ind bag tallene, som vi præsenterer i en ny analyse. Mange af tallene afspejler nemlig gennemsnit for en minoritet, som sammenlignes med gennemsnit for andre danskere. Og en stor forskel i de to gennemsnit kan give indtryk af, at de fleste personer i grupperne er fundamentalt forskellige. Det simple billede, et gennemsnit tegner, dækker som regel over en mere broget virkelighed med både høje og lave tal i begge grupperne man sammenligner.
De simple gennemsnit fortæller os, at efterkommere af indvandrere fra lande med muslimsk flertal betaler 47 pct. mindre skat, modtager overførselsindkomster i 53 pct. flere uger om året, tjener 39 pct. mindre og får 1,4 point lavere karakterer i dansk i folkeskolens afgangseksamen end personer med dansk oprindelse. Det kan der være alle mulige grunde til, men det er ikke desto mindre sandt – i gennemsnit.
En anden måde at sammenligne de to grupper på kunne være at vise, hvor mange personer der driver forskellen i gennemsnittene. Og hvor mange personer der på den anden side har helt ens tal. Andelen af personer af dansk oprindelse og efterkommergruppen med muslimsk baggrund i samme aldersgruppe, som tjener det samme, er fx 82 pct. De væsentlige indkomstforskelle på knap 40 pct., som ses i gennemsnittene, drejer sig altså om, hvad 18 pct. af de to grupper tjener. De resterende 82 pct. af grupperne tjener præcis det samme. Kigger man i stedet på skattebetalinger, bliver tallet 81 pct.
Også når det kommer til danskkarakterer i folkeskolens afgangseksamen og antal uger på overførselsindkomst, er der meget stor lighed mellem personer af dansk oprindelse og efterkommere med muslimsk baggrund. Målt på de måder er henholdsvis 80 og 92 pct. af grupperne ens. Et udsagn om at efterkommere med muslimsk baggrund er mere på overførselsindkomster end andre, vil altså for 92 pct. af personerne i gruppen være forkert. Også selvom det passer i gennemsnit.
Resultaterne viser, at det er farligt at lægge for meget vægt på gennemsnit alene, når man sammenligner befolkningsgrupper. I stedet for bør man supplere gennemsnit med, hvor stor en andel af grupperne som er ens. På den måde kan man bedre forholde sig til, om forskellene i gennemsnit skyldes et generelt problem blandt mange mennesker eller store forskelle blandt få mennesker.
Analysen er omtalt i Politiken den 14. juni 2021.
