Rappporten er omtalt i Berlingske lørdag den 22. februar 2020.
Aftalen om klimaloven sætter rammerne for dansk klimapolitik, og det ligger nu fast, at Danmark over en periode på ti år skal halvere udledningen af drivhusgasser for at opfylde målsætningen om, at udledningerne i 2030 er reduceret med 70 pct. ift. niveauet i 1990. Reduktionen skal ske:
- Omkostningseffektivt
- Med gennemslag på globale udledninger, så vi undgår for meget drivhusgaslækage
- På en måde, der ikke skaber øget ulighed.
- Så erhvervslivet og beskæftigelsen ikke belastes unødigt.
Vi foreslår en klimaafgiftsreform, som består af tre hovedelementer:
- Afgift på udledning af drivhusgasser: En ensartet afgift på udledning af drivhusgasser, der sikrer omkostningseffektivitet, da de billigste reduktionstiltag gennemføres. En afgift på 1.250 kr. pr. ton er et realistisk pejlemærke for 2030. Afgiften skal indfases gradvist, så virksomheder og husholdninger kan nå at tilpasse sig. Klimarådet skal løbende vurdere, om afgiftsniveauet er tilstrækkeligt til at opfylde klimamålet. Vi foreslår en særlig model for elsektoren og landbrug.
- Bundfradrag til energiintensive virksomheder og landbrug: Fradrag på 80 pct. af historiske udledninger, som gradvist udfases frem mod 2050. Det begrænser lækage og udflytning af arbejdspladser uden at fjerne klimatilskyndelsen. Tilskud svarende til afgiftssatsen for virksomheder, som reducerer udledningerne under deres bundfradrag.
- Reduktion af energiafgifter: De eksisterende energiafgifter er ikke målrettet en klimaeffekt og betales i højere grad af dem med lave indkomster. Vi foreslår derfor en kraftig reduktion på 75 pct., som sikrer, at reformen er fordelingsmæssig neutral og begrænser de negative arbejdsudbudseffekter. De eksisterende energiafgifter på benzin og diesel reduceres ikke, da de håndterer øvrige effekter i form af trængsel, uheld, støj mv.
Det er vores vurdering, at forslaget vil sikre indfrielse af reduktionsmålet om 70 pct. i 2030. Sådanne beregninger er dog forbundet med en vis usikkerhed. Det er derfor vigtigt, at Klimarådet pålægges løbende at vurdere, om Danmark ser ud til at indfri målet, eller om afgifterne skal justeres.
Reformen er samlet set omkring provenuneutral. Vores beregninger viser et offentligt mindreprovenu på 1. mia. kr. i 2030 efter adfærd og tilbageløb, jf. Tabel 1. Der er således ikke tale om en ny indtægtskilde for det offentlige, men derimod en reform, der giver bedre tilskyndelse til virksomheder og husholdninger til at træffe klimavenlige beslutninger.
Forslaget er fordelingsmæssigt neutralt i 2030. De nederste indkomstgrupper påvirkes stort set ikke, mens de øverste indkomstgrupper vil opleve et begrænset velfærdstab, jf. Figur 1. Velstandstabene skal ses i sammenhæng med den samlede forventede velstandsstigning frem mod 2030 og er i det lys meget begrænsede.
Konsekvensberegningerne ser på de langsigtede omkostninger og ikke på de kortsigtede omstillingsomkostninger, som ikke helt kan undgås. De mindskes dog betydeligt, da lækageproblemet og dermed udflytning af arbejdspladser adresseres i vores forslag via bundfradraget for energiintensive virksomheder og landbrug.
