Analysen er nævnt i Politiken d. 12. marts 2018.
Hovedkonklusioner
- Uddannelsesgabet mellem ghettobeboere og beboere i øvrige boligområder i Danmark er steget: I år 2000 var der således 1,6 gange så mange personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i ghettoer ift. resten af landet, mens der i 2016 var 1,9 gange så mange.
- Tilsvarende var der dobbelt så mange personer med en videregående uddannelse i resten af landet som i ghettoerne i år 2000, hvilket var steget til 2,2 gange så mange i 2016.
- Udviklingen i beskæftigelsen har været mere positiv i ghettoområderne end i resten af landet fra 2000 til 2016. Andelen i beskæftigelse er dog fortsat markant lavere i ghettoerne.
- Den positive udvikling i beskæftigelsen afspejler sig dog ikke i erhvervsindkomsten. Erhvervsindkomsten pr. beskæftiget er 1,8 gange højere i resten af landet end i ghettoområderne i år 2016. Det er en stigning ift. år 2000, hvor indkomsterne var 1,5 gange højere. Det indikerer, at beboere i ghettoerne halter efter den generelle udvikling i færdigheder og produktivitetskrav på arbejdsmarkedet, hvilket også afspejler sig i det voksende uddannelsesgab.
- Koncentrationen af ikke-vestlige personer i ghettoerne er steget, men ikke i samme grad som i resten af landet. I år 2000 var koncentrationen af ikke-vestlige personer ca. 17 gange højere i ghettoområderne ift. resten af landet, mens koncentrationen i år 2017 var ca. 10 gange højere. Koncentrationen i ghettoområderne kan dog heller ikke stige i samme grad som koncentrationen i resten af landet på grund af det høje udgangspunkt.
- Kriminaliteten i ghettoerne er faldet sammenlignet med øvrige almene boligområder og resten af landet. I år 2000 var beboerne i ghettoområderne 3,9 gange så kriminelle som beboere i resten af landet, mens de i år 2016 var 3,6 gange så kriminelle.
- Forskellen i karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver mellem unge i ghettoer og unge i resten af landet indsnævres. Tilsvarende er kriminaliteten blandt unge faldende. Det indikerer, at unge i ghettoerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv.