Hovedkonklusioner:
- Under en lavkonjunktur, som den vi netop har været igennem, kan det være relevant at føre ekspansiv finanspolitik vha. en BoligJoblignende ordning, der stimulerer aktiviteten i særligt hårdt ramte erhverv såsom byggeriet. Med udsigt til højkonjunktur bortfalder dette argument nu. En permanent BoligJobordning kan dog give en samfundsøkonomisk gevinst, hvis den primært fokuserer på at forøge arbejdsudbuddet blandt de personer, der køber ydelser under ordningen.
- Den nuværende danske BoligJobordning fokuserer ikke på arbejdsudbuddet, og kan ikke anbefales i en permanent form. En permanent BoligJobordning bør fokusere på ydelser, der alternativt let kan udføres i fritiden eller sort, fx rengøring og håndværksydelser såsom malerarbejde, og kan under særlige forhold føre til en samfundsøkonomisk gevinst. Fradrag for andre ydelser, hvor sådanne særlige forhold ikke eksisterer, er imidlertid at sidestille med selektiv erhvervsstøtte, og vil føre til et samfundsøkonomisk tab. Det gælder fx sandsynligvis tilslutning til bredbånd.
- BoligJobordningen er blevet justeret adskillige gange og har været midlertidig. Hvis arbejdsudbudseffekterne skal indfinde sig, er det afgørende, at der er ro om en fortsat ordning, dvs. at de omfattede ydelser satser og grænser ligger fast, og at ordningen bliver permanent.
- Fradragsgrænsen i den nuværende ordning er for lav, da en stor andel af de omfattede ydelser ville blive købt – også i fravær af ordningen. En højere fradragsgrænse kan øge selvfinansieringsgraden ved at stimulere arbejdsudbuddet. Det vil gøre ordningen samfundsøkonomisk relativt mere fordelagtig.
- En permanent BoligJobordning har et langsigtet strukturelt formål. Den aktuelle konjunktursituation – vi er langsomt på vej ind i en højkonjunktur – bør tillægges mindre vægt i beslutningen om at videreføre ordningen.
Anbefaling:
- Givet, at der tilsyneladende er politisk flertal for en videreførelse af BoligJobordningen, bør fokus nu være på at tilpasse ordningen, så den virker mest muligt stimulerende på arbejdsudbuddet. Det sker ved en ordning, der har en højere fradragsgrænse og som omfatter serviceydelser og håndværksydelser, der alternativt let kan udføres som gør-det-selv produktion eller købes på det uformelle marked.