Hovedkonklusioner
Det danske SU-system er generøst sammenlignet med tilsvarende ordninger i andre lande, og omkostningerne til SU er, som følge af et stigende optag, steget kraftigt de seneste år. Udgifter til SU steg med 70 pct. i faste priser fra 2003 til 2013. Således udgjorde SU-udgiften 0,6 pct. af BNP i 2003 og knap 1 pct. af BNP i 2013. Danske studerende kan opnå højeste uddannelsesstøtte blandt nordiske studerende, men når der tages højde for mulighederne for lån og erhvervsindkomst, ligger finansieringsmulighederne på samme niveau for svenske og norske studerende.
Der er en række forvridninger i skatte- og SU-systemerne, der principielt trækker i retning af, at studerende dels ikke vælger de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige uddannelser dels forlænger studietiden mere end højst nødvendigt.
På trods af den mest generøse SU, er Danmark det land i Norden, hvor unges uddannelsesvalg er stærkest forbundet med forældrenes uddannelse, og størstedelen af SU’en går til børn af forældre i de højere indkomstgrupper. Samtidig finder en norsk analyse, at den sociale mobilitet faktisk steg efter SU’en blev omlagt til lån for kandidatstuderende. Endelig opnår personer med en længerevarende videregående uddannelse i gennemsnit efterfølgende en højere indkomst end andre og har derfor gode muligheder for at betale lån tilbage.
Omlægning fra stipendium til lån for kandidatstuderende kan give studerende tilskyndelse til hurtig færdiggørelse og vil give et umiddelbart provenu på 3,1 mia. kr. Kombineres dette med eftergivelse af 50 pct. af lånet ved færdiggørelse til normeret tid, reduceres effekten med 0,3 mia. kr., men vil kunne skærpe tilskyndelsen til hurtig færdiggørelse yderligere. Hvis der yderligere kombineres med eftergivelse af 50 pct. af gælden for de 25 pct. bedst præsterende studerende, reduceres effekten med yderligere 0,3 mia. kr., og det vil give tilskyndelse til, at de studerende dygtiggør sig mest muligt.
Afskaffelse af SU for hjemmeboende kan give et umiddelbart provenu på 2,2 mia. kr. Effekten kan dog reduceres væsentligt ved at fremskynde unges beslutning om at flytte hjemmefra. Et stiliseret regneeksempel indikerer dog, at de hjemmeboende er stillet relativt godt i forhold til udeboende, og at det nuværende system forvrider bopælsbeslutningen i retning af at blive boende hjemme.
Afskaffelse af de 12 ekstra SU-klip til studerende, der påbegynder en uddannelse inden for de første to år efter endt ungdomsuddannelse, kan give en umiddelbar provenueffekt på 0,3 mia. kr. En afskaffelse kan tilskynde til en hurtigere færdiggørelse af studierne for denne gruppe. Det kan dog også reducere tilskyndelsen til at påbegynde studierne hurtigt.
Svenske og norske studerende har bedre adgang til lån, hvilket betyder, at de samlet set kan opnå nogenlunde samme finansiering under studietiden som danske studerende. En omlægning af den danske SU i retning af lavere støtte bør sikre, at de studerende kan opretholde en tilsvarende finansiering fx via erhvervsarbejde eller lån.
Anbefalinger
SU-systemet bør omlægges i en retning, hvor de studerende i højere grad end i dag får tilskyndelse til at vælge højproduktive uddannelser, bliver færdige på normeret tid og fokuserer på at dygtiggøre sig. Det kan fx være ved at omlægge til lån for kandidatstuderende kombineret med delvis eftergivelse af lån ved hurtig færdiggørelse eller ved særligt gode faglige præstationer. Samtidig kan SU’en overvejes differentieret på tværs af uddannelser, således at de studerende får tilskyndelse til at vælge mere produktive uddannelser.
SU’en til hjemmeboende er fortsat generøs sammenlignet med udeboende og kan overvejes reduceret eller afskaffet, hvilket vil bidrage med væsentlig finansiering.
Reduktioner af stipendierne bør følges med forbedrede lånemuligheder, således at studerende fra alle samfundslag fortsat kan opretholde en acceptabel levestandard og fokusere på studierne frem for at påtage sig erhvervsarbejde.
Den tilvejebragte finansiering kan fx anvendes til at løfte uddannelsernes kvalitet, hvorved den samlede reformpakke bliver udgiftsneutral. Inden for denne ramme kan der afsættes en pulje til særlig støtte til studerende med ”uddannelsesfremmed” baggrund. Derved fokuseres midlerne på studerende med særlige udfordringer i modsætning til i dag, hvor ”smørret smøres tyndt ud”.
Den samlede pakke skal ses som en pragmatisk afvejning mellem hensynet til de studerendes levestandard, tilskyndelsen til at uddanne sig, den sociale mobilitet og tilskyndelsen til hurtig færdiggørelse og faglig fordybelse. Selvom der er tale om et samlet oplæg til en reform, kan delelementer udvælges, eller man kan vælge at gennemføre en reduceret udgave af forslagene, fx kun at omlægge til lån for det sidste af kandidatårene.