Hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner

• Regeringen har lagt op til, at lempelsen af boligskatten delvist skal finansieres igennem en reduktion i rentefradraget og delvist igennem det eksisterende råderum. Ejendomsværdiskattesatsen foreslås at være 0,6 pct. foruden et yderligere nedslag på 20 pct. af boligens værdi. Det er under det neutrale niveau på 1,2 pct., og ejendomsværdiskatten får ikke den stabiliserende effekt, den ville have, hvis den var på det neutrale niveau.

• Et lavere rentefradrag vil være til ugunst for nye boligejere, der typisk pga. boliglån har negativ nettokapitalindkomst, og for ikke-boligejere med negativ kapitalindkomst. Etablerede boligejere med små eller slet ingen lån vil rammes i begrænset omfang eller slet ikke.

• Boligejerne kommer til at betale 3,1 mia. kr. i 2025 som følge af reduktionen i rentefradraget i umiddelbart provenu. Det lavere rentefradrag i stedet for fx indhentning af tilsvarende provenu fra ejendomsværdiskatten betyder, at særligt boligejere på 18-37 år kommer til at miste penge. Omvendt får boligejere over 58 år en årlig gevinst.

Anbefalinger

• Hvis man frem for at reducere værdien af rentefradraget sætter ejendomsværdiskattesatsen lidt højere, vil man kunne høste flg. fordele: Større stabiliserende effekt af ejendomsværdiskatten, man vil kunne undgå i særlig grad at ramme nye boligejere med høje lån samt reducere finansieringen fra ikke-boligejere.