- Når gældspresset forstærkes af nye forsvarskrav, får det ikke kun økonomiske konsekvenser. Det øger også risikoen for en mulig politisk kløft i Europa, netop i en periode hvor fælles beslutninger og tættere sikkerhedspolitisk samarbejde er vigtigere end nogensinde.
- Analysen viser, at Danmark har en gæld på 27 pct. af BNP og et strukturelt overskud på 2,4 pct. af BNP. Den nuværende politik indebærer, at gælden i praksis forsvinder frem mod 2040 – blandt andet fordi tidligere pensionsreformer har styrket beskæftigelsen. Danmark er dermed et af de få lande, der kan finansiere oprustningen uden omfattende reformer eller stigende gæld.
- Frankrig står derimod i skarp kontrast til Danmark med en gæld på 112 pct. af BNP og et underskud på 5 pct. af BNP, samtidig med at politiske uenigheder om finanspolitikken gentagne gange har udløst regeringsfald. Landets pensionsreformer er fortsat både forsinkede og politisk kontroversielle, og uden kursændring ventes gælden at stige med yderligere 42 procentpoint frem mod 2040 – oveni dette kommer ekstra pres fra NATO-oprustningen.
- Flere andre EU-lande er under pres: Italien og Grækenland har unionens højeste gældsniveauer, mens Rumænien og Slovakiet skal reducere deres årlige underskud med omkring 5 pct. af BNP for blot at stabilisere gælden. Selv store økonomier som Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien skal reducere deres underskud med over 2 pct. af BNP. For at sætte tallene i perspektiv kræver det i Danmark en stigning i bundskatten på 2,5 pct. point, hvis det offentlige skal øge sine indtægter med 1 pct. af BNP
