Analysen er nævnt i Berlingske den 15. november 2020.
Coronakrisen indebar en omfattende nedlukning af store dele af det danske samfund. Mange danskere var forhindrede i at udføre deres arbejde på normal vis, og de var derfor nødt til at omlægge deres arbejde til hjemmearbejde.
Der er dog stor variation i, hvilke jobs der kan udføres hjemmefra og derfor også hvilke personer, der har mulighed for hjemmearbejde. Og med risiko for flere bølger af coronasmitte i Danmark kan muligheden for at udføre sit arbejde hjemmefra potentielt både have en effekt på, hvor udsat den enkelte dansker er for at blive smittet og på den enkeltes jobsikkerhed.
I denne analyse har vi derfor analyseret, hvor stort potentialet for hjemmearbejde er for forskellige lønmodtagergrupper. Potentialet for hjemmearbejde skal her forstås som, hvor stor en andel af den samlede arbejdstid, der teknisk set kan udføres hjemmefra.
Vi finder bl.a., at potentialet i gennemsnit er:
– 5 gange større for lønmodtagere med en lang videregående uddannelse end for ufaglærte lønmodtagere.
– 4 gange større for lønmodtagere m. “høj indkomst” end for lønmodtagere med “lav indkomst”.
– 3 gange større blandt lønmodtagere bosat i Gentofte end for lønmodtagere bosat på Lolland.
Vi viser altså, at det specielt er lønmodtagere med korte uddannelser og lav indkomst, der har mindst potentiale for hjemmearbejde. Disse lønmodtagere kan have større risiko for at blive smittet med corona og miste deres arbejde, alene fordi de ikke, eller kun i lav grad, kan udføre deres job hjemmefra. Dette er værd at have for øje, nu hvor danske lønmodtagere igen, i skrivende stund, er blevet opfordret til at arbejde mest muligt hjemmefra.