Historisk set opnår elever med efterkommerbaggrund i gennemsnit lavere karakterer i grundskolen end elever med dansk oprindelse. Det gælder i særlig grad for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Afstanden til eleverne med dansk oprindelse er imidlertid blevet mindre med årene, og i 2022 kan vi for første gang se, at efterkommerpiger med ikke-vestlig baggrund opnår lige så høje gennemsnitlige standpunktskarakterer i 9. klasse som drenge med dansk oprindelse, jf. figur 1.
Tallene i 2020-2022 skal tolkes med varsomhed, idet corona-pandemien kan have påvirket karakterafgivelsen. Men udviklingen i standpunktskaraktererne har været i gang i en længere årrække. Forskellen mellem ikke-vestlige efterkommerpiger og drenge med dansk oprindelse faldt således fra 0,44 karakterpoint i 2013 til 0,18 karakterpoint i 2019, der er det sidste år inden corona-pandemien.
Udviklingen skyldes først og fremmest, at forskellen i standpunktskarakterer på tværs af køn har været stigende i begge herkomstgrupper, mens forskellen på tværs af herkomst er blevet mindre over de seneste år.
Vi ser en lignende tendens i karaktererne til afgangsprøven i 9. klasse, hvor pigerne trækker fra drengene på tværs af herkomst. Man skal dog være mere varsom, når man ser på prøvekaraktererne. Det skyldes, at mange af prøverne blev omlagt i 2020-2022 som følge af corona-pandemien.
Den stigende karakterkløft mellem drenge og piger kan have store konsekvenser, i det omfang at karakterer afspejler en læringsgevinst. Hvis drengene ikke udfylder deres faglige potentiale i grundskolen, kan det blive sværere for dem at konkurrere med pigerne, når de kommer længere i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Dette kan føre til store omkostninger for både samfundet og individet. Selvom udviklingen er positiv for pigerne med efterkommerbaggrund, bør den stigende kønsforskel give anledning til, at aktører i og omkring grundskolen sætter køn endnu højere på dagsordenen.
Analysen er omtalt i Weekendavisen den 2. december 2022.