Arbejdet har været todelt. Det primære sigte var fra begyndelsen at lave grundige empiriskbaserede analyser, der kunne komme med nogle bedre svar på centrale spørgsmål, som har betydning for kriseforståelsen og for den fremadrettede politik og regulering.
Analyserne er udarbejdet af Finanskrisekommissionens sekretariat, og på nogle områder offentliggøres også egentlige delrapporter, som går mere i detaljen på enkeltområder. Det gælder fx omkring prisdannelsen på boligmarkedet, ekstern revision af kreditinstitutter, valutakurspolitikken under krisen, de økonomiske effekter af nye kapitalkrav i Danmark og spørgsmålet om dansk medlemskab af EU’s Bankunion.
Forskere fra Københavns og Syddansk Universitet, henholdsvis Professor Linda Nielsen og Professor Asbjørn Sonne Nørgaard, har også bidraget med rapporter om hhv. advokaternes rolle og betydningen af den politiske retorik for den økonomiske udvikling. Desuden har Post. Doc. Mette Winther Løfquist, Syddansk Universitet, bidraget med et notat om overgangen fra såkaldt ”soft” til ”hard law” i virksomhedsledelsen i danske pengeinstitutter.
Det har fra starten være målet, at analyseresultater løbende skulle offentliggøres. Dette er i et vist omfang sket med bidrag i dagspressen. De fleste analyser er desuden præsenteret på fire konferencer, som Finanskrisekommissionen har afholdt undervejs, og som blev løftet væsentligt af glimrende oplæg fra en række eksperter og et stort og spørgelystent publikum.1 Desuden er mange analyser drøftet i en følgegruppe med eksperter fra den finansielle sektor.2 De skal have en meget stor tak for indsatsen. Samtidigt skal det understreges, at de på ingen måde står til ansvar for vores analyser og anbefalinger mv. Tværtimod håber vi på fortsat konstruktiv og kritisk dialog efter offentliggørelsen.
I den sidste fase har arbejdet været koncentreret om at skrive denne rapport, som i en relativt kort form forsøger at give en sammenhængende fremstilling og fortolkning af det bagvedliggende analysearbejde, og som samtidigt fremlægger konkrete politikforslag på de områder, hvor vi mener, der er fundet et belæg for det. Alle sten er ikke vendt, og derfor er rapporten struktureret som en række nedslag i diskussionen om finansiel og økonomisk stabilitet med afsæt i de analyser, som er udarbejdet. Mange forslag kræver også videre bearbejdning.
I rapporten er der især fokus på de forhold, der har ført til kraftige økonomiske udsving i Danmark, og som forøgede Danmarkssårbarhed over for den internationale finanskrise.
Desuden forsøger vi at vurdere, om den nye finansielle regulering i kølvandet på krisen er skruet rigtigt sammen – eller om vi kunne gøre det bedre. Analyserne og rapporten fokuserer således primært på Danmark og de forhold, der knytter sig til finansiel og makroøkonomiske stabilitet herhjemme – og ikke på den internationale finanskrise.
Eller for at gentage et særdeles kendt Kierkegaard citat, som flugter med Roald Als fine karikatur på forsiden: ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”. Det må vi også erkende, når vi ser tilbage på egne og andre økonomers vurderinger i 00’erne. En del af vores kritik af dansk økonomisk politik i 00’erne er således også en selvkritik. Noget af det, der kendetegner finanskriser, er, at kun de færreste forudser dem. Men som økonomer har vi en pligt til at spørge, hvad vi kan lære af krisen, og hvordan vi kan mindske risikoen for, at vi igen havner i en så alvorlig situation som den, der i 2008 og 2009 bragte Danmark tæt på afgrundens rand. Rapporten er vort bidrag til denne vigtige diskussion.
