Analysen blev nævnt i Jyllands-Posten mandag den 7. september 2020.
Regeringen ønsker i forbindelse med forhandlingerne om tidligere tilbagetrækning at gøre dette muligt for personer, der har bidraget meget til velfærdssamfundet.
Over et livsforløb har ufaglærte bidraget mindst, faglærte næstmindst. LVU’erne har bidraget mest. Ser man på individuelt kollektivt forbrug, er billedet lige modsat. Dvs. LVU’ere har bidraget mest og brugt færrest ressourcer i velfærdsstaten. For ufaglærte er det modsat.
1. To illustrative figurer
Personer med en længerevarende videregående uddannelse tjener over et livsforløb mest, ufaglærte mindst, jf. Figur 1. Derfor har personer med en længerevarende videregående uddannelse også betalt mest i skat. Progressionen i skattesystemet betyder, at forskellen i skattebetalinger på tværs af uddannelsesgrupper er mere markant end forskellene i disponibel indkomst.
Personer med en længerevarende videregående uddannelse trækker i gennemsnit over livet mindst på de offentlige udgifter, ufaglærte trækker mest, jf. Figur 2. Det gælder på alle delområder, dog ikke uddannelse, hvor LVU’erne har trukket mest.
Først ville regeringen hjælpe nedslidte med Arneudspillet. Nu er det så i stedet dem, der har bidraget meget til velfærdssamfundet, man vil hjælpe. Men det er jo dem med en længerevarende videregående uddannelse. Og de har også trukket mindst på de offentlige kasser. De ufaglærte har bidraget mindst og trukket mest.