Analysen er omtalt i Information den 2. januar 2021.
Danskerne går i høj grad op i klimadebatten. Folketingsvalget i 2019 blev fx danmarkshistoriens første klimavalg. Denne klimabevidsthed i befolkningen får nogle danskere til at forsøge at påvirke hinanden i en mere klimavenlig retning. Nogle taler måske flyskammen op i sociale sammenhænge, mens andre stiltiende har valgt at servere rødbedefrikadeller frem for de klassiske frikadeller, når vennerne kommer til middag. Her vil vi omtale danskere, der forsøger at påvirke venner og familie, direkte eller indirekte, som ”klimainfluencers”.
Klimainfluencers kan bidrage til at reducere klimapåvirkningen ved at trække forbruget i en mere grøn retning. Med afgifter forsøger man at påvirke forbruget via varepriserne, mens klimainfluencer påvirker den enkeltes præferencer via ændrede sociale normer. Et skift i præferencer kan også opstå uden klimainfluencers, simpelthen via den enkeltes stigende bevidsthed om klimaudfordringen.
Man kan dog næppe forlade sig på, at klimainfluencers og ændrede præferencer alene kan sikre den grønne omstilling, men det kan være et bidrag, der helt konkret betyder, at de afgiftssatser, der er nødvendige for at sikre den grønne omstilling, vil være lavere end uden klimainfluencers.
27 pct. af danskerne angiver, at de i løbet af det seneste år har forsøgt at påvirke venner eller familie til at leve mere klimavenligt. Dermed er der en betydelig andel af danskerne, der er klimainfluencers. 73 pct. angiver, at de ikke forsøger at påvirke andre. Det er særligt blandt de unge, at der er mange klimainfluencers. Knap 47 pct. af unge under 30 år påvirker venner og familie til en mere klimavenlig livsstil, mens andelen er 16 pct. for ældre på 60 år eller over, jf. Figur 1.a.
