Hovedkonklusioner

I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer har fordelt sig på landsdele i perioden 2002 til 2011. Desuden analyseres det i hvor høj grad, de økonomisk fattige personer bor i større almene boligområder i de forskellige landsdele.

Hovedkonklusioner

• Omkring hver fjerde af de formelt fattige bor i hovedstadsområdet. København havde i 2011 således samlet set klart den højeste andel af formelt fattige med 1,6 pct. De laveste andele finder man i landsdelene lige uden for hovedstadsområdet (Nord- og Østsjælland).

• Antallet af formelt fattige er fordoblet eller mere i de fleste landsdele fra 2002 til 2011. Det er især de sjællandske landsdele uden for København, der har oplevet en stor tilvækst i antallet af formelt fattige.

• Antallet og andelen af formelt fattige i større almene boligområder er også vokset markant fra 2002 til 2011 på tværs af landsdelene.

• Der er ingen klar sammenhæng mellem andelen af formelt fattige i landsdelene og den tilsvarende andel af formelt fattige blandt beboerne i landsdelenes almene boligområder. Således er andelen af formelt fattige i de almene boligområder i en given landsdel ikke et udtryk for den pågældende landsdels overordnede andel af fattige i befolkningen.

• Til gengæld er der sammenhæng mellem andelen af fattige i de større almene boliger og andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i de pågældende boligområder. Således havde de større almene boligområder på Fyn både den højeste andel formelt fattige (4,8 pct.) og den højeste andel af beboere med ikke-vestlig baggrund (ca. 50 pct.) i 2011.

• Halvdelen af de formelt fattige fra Københavns omegnskommuner bor i større almene boligområder.  I Nordjylland var dette gældende for omkring 11 pct. af de formelt fattige. Koncentrationen af fattige er steget i de større almene boligområder på tværs landsdelene undtagen i omegnen af København.