Omtalt på www.Jyllands-Posten.dk den 22 august 2016
Hovedkonklusioner
Historisk set har flygtninge haft en markant tilbøjelighed til at flytte fra landet mod de store byer. Ud af de 13.600 flygtninge, der kom til landet mellem 1999 og 2005, blev 2.000 placeret i en af de fem største byer og 3.600 placeret i en landkommune, defineret som en kommune, der ikke indeholder de 25 største byer. Ti år efter boede omtrent 1.300 på landet og 5.100 i de fem største byområder.
Fordelingen af nye flygtninge følger de statsligt fastlagte kommunekvoter, som medfører, at de fleste vil blive placeret i en kommune væk fra de store byer. Hvis boligønskerne bliver de samme for de forventede 120.000 flygtninge, som de har været for flygtninge historisk set, vil mange med tiden ønske at flytte mod byerne: I 2019 vil knap 21.000 ønske at bo i landområderne og 33.000 vil ønske at bo i de fem største byområder. I 2028 vil 10.000 ønske at bo på landet og 56.000 vil ønske at bo i de største byer.
Der er tale om en prognose for flygtningenes efterspørgsel ved historiske boligpriser og boligudbud. Ændringer i priser eller udbud vil fremadrettet kunne påvirke flygtningenes bosætning. Historisk set har der dog ikke været en tendens til systematiske ændringer i flygtninges flyttemønstre over tid.
Hvis det antages, at de 120.000 flygtninge har nogenlunde samme boligsammensætning som ikke-vestlige indvandrere generelt, vil der blive behov for knap 1,5 mio. kvm. almene boliger. Regeringen vil yde tilskud til 10.000 små almene boliger på 40 kvm. svarende til 0,4 mio. kvm.
Det er en vanskelig opgave at beslutte, hvor disse boliger skal bygges. I løbet af de første år vil der blive størst behov for boliger uden for byerne, men i som årene går vil boligbehovet stige i byerne og falde uden for byerne.