For den første indkomstdecil, som omfatter husholdninger med en husstandsækvivaleret disponibel indkomst på under 139.448 kr., viser vores beregninger, at prisstigningerne det seneste år udgør knap 7 pct. af deres samlede disponible indkomst, se figur 1. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at forbrugerne ikke tilpasser deres forbrug.
Vi har også foretaget eksempelberegninger af, hvordan de stigende gaspriser påvirker familier med børn, der bor i parcelhuse opvarmet af gasfyr. I de nederste tre deciler er der i alt knap 5.000 husholdninger, hvor den stigende gaspris alene betyder, at gasforbruget i den kommende fyringssæson kan udgøre over 7 pct. af husholdningernes samlede disponible indkomst set over et år, se figur 2. For den første indkomstdecil udgør stigningen en meget stor del af det samlede forbrug, men der er samtidig under 1.000 husholdninger af denne type, som bor i parcelhuse opvarmet med gas. Eksempelberegningen er foretaget med udgangspunkt i det samme gasforbrug pr. boligkvadratmeter for husholdninger i alle indkomstdeciler.
Beregningerne i dette notat er foretaget ved hjælp Danmarks Statistiks registerdata samt den såkaldte forbrugsundersøgelse. I de foreliggende tal er det pga. databegrænsninger endnu ikke muligt at se, hvordan prisstigningerne har påvirket forbruget, da Danmarks Statistiks registre foreløbigt kun er tilgængelige til og med 2020. Derfor benyttes Danmarks Statistiks registre som udgangspunkt, og analysen suppleres med eksterne skøn for udviklingen i priser og indkomster. Konkret er registerdata suppleret med udviklingen i inflationen på makroplan og et simpelt skøn for udviklingen i indkomster baseret på udviklingen i de seneste år. Beregningerne skal derfor ses som kvalificerede eksempelberegninger af udviklingen i årene hvor datagrundlaget endnu ikke tillader en komplet analyse.
