I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken i Danmark grundet det stigende antal asylansøgere, der ankommer til EU og derved også Danmark. Dette notat ser kort på status for integrationen af udlændinge på det danske arbejdsmarked i et europæiske perspektiv, og i hvor høj grad udlændinge føler, at de tilhører en gruppe, der bliver diskrimineret på baggrund af deres etnicitet eller nationalitet.
Hovedkonklusioner
- Andelen af befolkningen i Danmark, der var født i udlandet, lå i 2013 på knap 8 pct. Dette placerer Danmark under EU-gennemsnittet på knap 10 pct. og noget under niveauet for bl.a. Norge og Sverige på 14-16 pct.
- I Danmark var beskæftigelsesgraden for udlændinge ca. 12 pct.-point lavere end for personer født i Danmark. Derved har udlændinge i Danmark den tredjelaveste beskæftigelsesgrad blandt de inkluderede EU-lande, når den sættes i forhold til beskæftigelsesgraden for personer i født i det pågældende land.
- En af årsagerne til at Danmark klarer sig relativt dårligt i forhold til udlændinges beskæftigelsesgrad, er, at udenlandske mænd i Danmark har en klart lavere beskæftigelsesgrad sammenlignet med udenlandske mænd i de øvrige EU-lande. Til gengæld klarer de udenlandske kvinder sig udemærket set i lyset af den høje beskæftigelsesgrad for danske kvinder.
- Danmark er et af de EU-lande, hvor færrest udlændinge – godt 10 pct. – føler, at de tilhører en gruppe, der bliver eller har været diskrimineret på baggrund af deres etnicitet eller nationalitet. Dog ligger andelen på nogenlunde det halve i fx Sverige og Norge.
Anbefaling
Alt i alt tyder det på, at selvom vi har relativt få udlændinge i Danmark, er vi ikke særligt gode til at få særligt mændene i beskæftigelse. Det indikerer, at de eksisterende ordninger til at få udlændinge i beskæftigelse kan ikke er lige så effektive som ordninger i andre lande, og at alternativer bør overvejes, herunder den aktuelt diskuterede indslusningsløn.