Onsdag 3. jun 2015

Kjærsgaard ny FT-formand

Det er interessant hvordan tiden er gået. Pia K må knibe sig i armen og tænkte - hold da op, hvor er Dansk Folkeparti kommet langt. Og meget er ikke mindst sket siden 1999, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen mente, at DF aldrig ville blive stuerene.

I dag sidder Pia Kjærsgaard i tingets fineste stol, og med en politik under armen, som ville få DF's position i 1999, til at ligne solskinstur med børnehaven til Zoologisk have. Meget er nemlig også sket med politikken siden 1999 - den er blevet strammere, og udlændingespørgsmålet har afgjort 4 ud af de seneste fem valg.

 

De betydelige (også dengang) integrationsproblemer, som Danmark havde i 1999, samt Anders Foghs behov for Dansk Folkepartis stemmer - OG Dansk folkepartis politisk kloge vilje til at bytte købmand med Fogh mod at de fik deres mærkesag igennem - har selvsagt skabt ikke alene Dansk folkeparti, men også en ny situation i dansk politik.

 

Jeg tror aldrig at DF bliver stuerent i P. Nyrups øjne, det ville undre mig fælt. Og ret skal være ret, inden at Dansk folkeparti hoverer over Nyrups forudsigelse (fristelsen må i disse dage være ubærlig stor), skal man høre godt efter PRÆCIS HVAD han sagde. Det var ikke i 'generel forstand', at DF aldrig ville blive stuerene, det var i Nyrups egne øjne. Det har han ret til at mene, og standpunktet kan der saglig set ikke hoveres over eller indvendes noget imod.

 

Når det er sagt, har Dansk folkeparti - på ryggen af Fogh og nu på ryggen af Løkke - navigeret systematisk og effektivt uden om alle farer for at degenerere til et nyt Fremskridtsparti. Så status er - et nyt folketing, en ny politik, et standpunkt der holder og et nyt Danmark...husk solcremen Danmark...PEM