Generelt har der ikke været tegn på strukturel mangel på faglært arbejdskraft i perioden fra 2013-2019, viser vores analyse. Det står i kontrast til tidligere fremskrivninger, som forudså, at Danmark bl.a. ville mangle mange faglærte i 2015 og 2020.
Det skyldes formentlig, at den slags fremskrivninger ser bort fra arbejdsmarkedets fleksibilitet og evne til at tilpasse sig. Denne analyse peger på, at arbejdsmarkedet sandsynligvis har tilpasset sig gennem løndannelse, substitution af den ene type arbejdskraft for den anden, anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og øget overarbejde, så der ikke er opstået større, decideret mangel på bestemte typer arbejdskraft.
På den baggrund konkluderer vi, at det store politiske fokus, der i øjeblikket er på strukturel mangel på faglærte arbejdere, og som bl.a. bygger på en nylig prognose fra AE-rådet om, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030, sandsynligvis er overdrevet, da prognosen ikke tager fuldt højde for arbejdsmarkedets fleksibilitet.
Budskabet her er ikke, at prognoser som den, AE-rådet har lavet, er fejlagtige eller unyttige. De kan være nyttige ved at pege på en tilpasningsudfordring. Men der er indikationer af, at arbejdsmarkedet netop er meget tilpasningsdygtigt, hvorfor der sandsynligvis ikke opstår en egentlig mangel på 99.000 faglærte i 2030. Vi aflyser ikke problemet, men vurderer, at det sandsynligvis er mindre og kun vil gøre sig gældende på mere specifikke områder.
Politikerne bør derfor tænke sig om en ekstra gang, inden de drager den vidtgående, politisk konsekvens at uddanne flere faglærte og færre med videregående uddannelse ud fra sådanne fremskrivninger.
Analysen er omtalt i Berlingske den 21. september 2021.
