Af regeringsgrundlaget fremgår det, at kontanthjælpen skal reformeres, og meget tyder på, at nye tiltag især vil blive rettet mod de unge kontanthjælpsmodtagere. Krakas analyse viser, at der er et tydeligt element af social arv i kontanthjælpen. Omkring 40 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere 18 og 24 år har således forældre, som også selv har modtaget kontanthjælp. Der er fire gange så mange som hos de unge, der ikke er på kontanthjælp. Andelen er særligt høj blandt indvandrere og efterkommere.
Der er tilsyneladende en ret tæt sammenhæng mellem forældrenes alder, da de barslede med barnet, og om barnet senere hen bliver kontanthjælpsmodtager. Omkring 17 pct. af de unge, der er børn af forældre som var mellem 15-16 år ved fødslen, er i dag på kontanthjælp. De 18-24-årige er omfattet af den såkaldte ungeindsats, der indebærer lavere kontanthjælp og uddannelsespålæg. Kraka har tidligere vist, at indsatsen virker, og forkorter ledighedslængden markant for de unge kontanthjælpsmodtagere. Der er således et betydeligt potentiale i en hel eller delvis udvidelse af ungeindsatsen, så den også omfatter de 25-29-årige.
Samtidig peger analysen her på, at en tidlig indsats givetvis kan reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere på længere sigt. SFI har i en række undersøgelser peget på, at indsatsen i folkeskolen er helt central i forhold til at flytte de udsatte børn og unge fra en fremtid på kanten af arbejdsmarkedet. SFI peger også på behovet for større rummelighed i uddannelserne og på arbejdsmarkedet, fx praktikpladser til de udsatte unge. Omtalt i Berlingske d. 5.11.2012.