- Vi kortlægger hvilke erhverv der er nært tilknyttet den primære landbrugsproduktion, og viser, at sammenlignet med industrien, udgør landbruget og nært tilknyttede erhverv en lille del af dansk økonomi – både målt ved antal beskæftigede og bruttoværditilvækst.
- Den effektive CO2e-afgiftssats for landbruget og nært tilknyttede erhverv er væsentligt lavere end for industrien, fordi landbrugets biologiske processer endnu ikke er omfattet af en afgift.
- Siden 2010 har CO2e-udledningerne i både industrien og landbrugs- og skovbrugssektoren været konstante. I fravær af nye politiske tiltag forventes landbrugs- og skovbrugssektorens udledninger ikke at falde, mens industriens udledninger vil falde markant, ikke mindst som følge af den vedtagne CO2e-afgift på industriens område.
- Selvom fødevaresektoren har en høj nettoeksport pr. beskæftiget, vil en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger formentligt have en begrænset effekt på Danmarks samlede overskud på betalingsbalancens løbende poster.
Analysen er omtalt i Finans den 13. november 2023