Reformen er effektivt målrettet mod at forøge arbejdsudbuddet og styrke de offentlige finanser, som fortsat er under pres. I forhold til skatteomlægningens størrelse er effekten på arbejdsudbuddet kraftigere end tidligere reformer, fx Forårspakke 2.0 fra 2009. Det betyder dog også, at virkningen på indkomstforskellene er større, når de måles i forhold til omlægningens størrelse.