Analysen er nævnt i Berlingske onsdag d. 29. juli 2020.
Regeringen har annonceret et udspil til en tidlig pension for nedslidte grupper på arbejdsmarkedet. Et langt arbejdsliv og hårdt fysisk arbejde fremføres som berettigelse til tidlig pension. Men hvilken sammenhæng er der mellem sundhed og nedslidning for seniorer og længden af deres arbejdsliv og type af job? Og tilgodeses de rigtige, hvis der fastsættes et mindstekrav for længden af arbejdslivet for retten til tidlig pension?
Vores analyse viser, at der er en meget svag sammenhæng mellem et langt arbejdsliv og et dårligt helbred som senior. For at belyse dette inddeles 62-årige seniorer i 10 grupper efter bl.a. deres samlede beskæftigelse igennem livet. Sammenholdes dette med antallet af bevægelsesrelaterede lægekontakter som fysioterapi mv., ses der for kvinder en stigning i antal lægekontakter fra gruppen med mindst beskæftigelse til tredje gruppe, jf. figur A1. Der er derimod ikke tegn på større forskelle blandt de øvrige grupper for kvinder, ligesom der for mænd heller ikke ses en systematisk sammenhæng mellem beskæftigelsesomfang og bevægelsesrelaterede lægekontakter.
Lægekontakter vedrørende psykologhjælp mv. for både mænd og kvinder er mest udbredte blandt seniorer med færre års beskæftigelse igennem arbejdslivet og udviser en faldende tendens med antallet af års erhvervserfaring, jf. figur A2.
En opgørelse af seniorers helbred på tværs af beskæftigelsesbrancher og jobfunktioner viser også, at det er vanskeligt at pege på brancher eller jobfunktioner med fx en høj grad af manuelt arbejde, som markører for et dårligt helbred og mange lægekontakter. Samtidig er hverken branche eller jobfunktion en livslang egenskab, men kan ændre sig over tid. Det giver incitament til at tilrette arbejdslivet for at opnå en passende branche eller jobfunktion til en given alder, hvilket kan lede til et nedadgående lønpres i de specifikke brancher og jobfunktioner.
I debatten om ret til tidlig pension har det været et udtalt mål, at forslaget skal tilgodese nedslidte grupper på arbejdsmarkedet. Samtidig er et langt arbejdsliv blevet fremhævet som et muligt kriterie for retten til tidlig pension. Spørgsmålet er derfor, om et kriterium om et langt arbejdsliv for ret til tidlig pension kan tilgodese de seniorer, der har det dårligste helbred. Der foreligger endnu ikke et konkret udspil til en ordning for tidlig pension, og vi ser derfor på et scenarie for, hvem der er målgruppe for tidlig pension, og hvad der berettiger tidlig pension.
Hvis der lægges til grund, at alle personer med mindst 40 års beskæftigelse får ret til tidlig pension, og at tidlig pension skal målrettes de 10 pct. af seniorerne med det dårligste helbred, viser analysen, at
-
19 pct. af de 62-årige seniorer vil få ret til tidlig pension.
- 2 pct. af de 62-årige tilhører de 10 pct. af seniorerne med dårligst helbred og opfylder kriteriet om et langt arbejdsliv. Dermed er kun 9 pct. (2 pct.point ud af de 19 pct.point) af de seniorer, der er berettiget til tidlig pension, en del af ordningens målgruppe.
- 8 pct. af alle 62-årige seniorer tilhører gruppen med dårligst helbred, men opfylder ikke kriteriet for tidlig pension.
Den lave grad af målretning skal ses i lyset af den dokumenterede lave grad af sammenhæng mellem arbejdslivslængde og seniorers helbred. Det medfører derfor en lav præcision, når tidlig pension, der skal tilgodese nedslidte, tilordnes ud fra et langt arbejdsliv, der kun udviser en lav grad af sammenhæng med nedsat helbred. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at færre år med beskæftigelse både kan afspejle, at personer igennem hele arbejdslivet har valgt at arbejde færre timer pr. uge, eller at personer arbejder fuld tid i nogle år og siden hen trækker sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet. Det samme vil være tilfældet, hvis det er bagvedliggende faktorer eller livsstil, der både forværrer helbred og beskæftigelsesomfang igennem livet.
Et krav om et langt arbejdsliv for retten til tidlig pension bryder derfor med et grundprincip i velfærdsstaten, nemlig at offentlig hjælp og forsørgelse tilfalder personer, der har behov for det. Det kan derfor anbefales at udnytte eksisterende tilbagetrækningsordninger, der indeholder en sundhedsfaglig vurdering af borgerne, hvis en gruppe af seniorer med dårligt helbred ønskes tilgodeset.
