Et bredt flertal af folketingets partier vedtog i oktober en aftale om, at landbruget skal reducere deres drivhusgasudledninger med 55-65 pct. frem mod 2030. Størstedelen af reduktionerne skal komme fra teknologiske virkemidler, hvor det reelle potentiale stadig er uvist. I denne analyse undersøger vi, hvilken betydning landbrugets udledninger har for Danmarks vej mod 70 pct.-målsætningen.
Analysen viser, at landbrugets reduktioner har meget stor betydning for, hvor høj en CO2e-pris de øvrige sektorer skal betale, hvis Danmark skal nå 70 pct.-målsætningen i 2030. Hvis landbruget lever op til reduktionsmålene på 55-65 pct. fra landbrugsaftalen, vil en CO2e-afgift på 740-980 kr./ton på de øvrige sektorer være tilstrækkeligt til at nå i mål, jf. figur 1.
Omvendt vil det være nødvendigt med en afgift på 1560 kr./ton, hvis landbruget ikke leverer reduktioner, ud over hvad der ligger af konkrete tiltag i det såkaldte ”implementeringsspor” i landbrugsaftalen. En afgift i den størrelse vil ramme konkurrenceevnen i de øvrige sektorer hårdere, hvilket kan føre til lækage og udflytning af danske arbejdspladser.
Hvis landbruget ikke leverer yderligere reduktioner, vil sektoren endvidere stå for ca. 44 pct. af de samlede danske drivhusgasudledninger i 2030. Det understreger, at målopfyldelsen bliver både dyrere og mere uretfærdig, hvis landbruget ikke lever op til de bindende målsætninger i Landbrugsaftalen.
