Et bredt flertal af folketingets partier vedtog i oktober en aftale om, at landbruget skal reducere deres drivhusgasudledninger med 55-65 pct. frem mod 2030. Stรธrstedelen af reduktionerne skal komme fra teknologiske virkemidler, hvor det reelle potentiale stadig er uvist. I denne analyse undersรธger vi, hvilken betydning landbrugets udledninger har for Danmarks vej mod 70 pct.-mรฅlsรฆtningen.
Analysen viser, at landbrugets reduktioner har meget stor betydning for, hvor hรธj en CO2e-pris de รธvrige sektorer skal betale, hvis Danmark skal nรฅ 70 pct.-mรฅlsรฆtningen i 2030. Hvis landbruget lever op til reduktionsmรฅlene pรฅ 55-65 pct. fra landbrugsaftalen, vil en CO2e-afgift pรฅ 740-980 kr./ton pรฅ de รธvrige sektorer vรฆre tilstrรฆkkeligt til at nรฅ i mรฅl, jf. figur 1.
Omvendt vil det vรฆre nรธdvendigt med en afgift pรฅ 1560 kr./ton, hvis landbruget ikke leverer reduktioner, ud over hvad der ligger af konkrete tiltag i det sรฅkaldte โimplementeringssporโ i landbrugsaftalen. En afgift i den stรธrrelse vil ramme konkurrenceevnen i de รธvrige sektorer hรฅrdere, hvilket kan fรธre til lรฆkage og udflytning af danske arbejdspladser.
Hvis landbruget ikke leverer yderligere reduktioner, vil sektoren endvidere stรฅ for ca. 44 pct. af de samlede danske drivhusgasudledninger i 2030. Det understreger, at mรฅlopfyldelsen bliver bรฅde dyrere og mere uretfรฆrdig, hvis landbruget ikke lever op til de bindende mรฅlsรฆtninger i Landbrugsaftalen.
