Lækageraten i dansk landbrug beskriver, hvor stor en del af de danske reduktioner i udledninger af drivhusgasser, som genopstår andre steder i verden, når det danske landbrug pålægges en CO2e-afgift.
I det første notat beskriver vi de beregnede lækagerater for dansk landbrug i tre forskellige studier, nemlig DØR (2019), DØR (2020) og Beck et al. (2023). Lækageraterne varierer fra 21 til 85 pct. Forskellene er særligt drevet af to forhold: For det første er lækageraten lavere i de scenarier, hvor det er lagt til grund, at resten af verden udenfor EU lever op til sine indmeldinger til Paris-aftalen. For det andet adskiller modeltilgangen i DØR (2020) sig fra de to andre studier. DØR (2020) kobler en detaljeret model for dansk økonomi sammen med en mindre detaljeret global model. Denne tilgang giver lavere lækagerater for landbruget. Tilgangen i DØR (2020) giver bl.a. lavere lækagerater, fordi den inkluderer flere tekniske muligheder for reduktioner i landbrugets udledninger. Men af flere grunde kan DØR (2020) undervurdere lækageraten i landbruget fremadrettet.
I det andet notat beskriver et sæt af opdaterede beregninger af lækageraten for dansk landbrug. Lækageraten varierer mellem 11 og 75 pct. afhængig af, hvilke antagelser vi gør om udlandets klimapolitik. I alle scenarier opvejes reduktion i udledninger fra dansk landbrug stort set 1:1 af forøgede udledninger i det udenlandske landbrug. Men reduceret produktion i andre brancher i udlandet reducerer den samlede lækage til under 100 pct.
