Analysen er nævnt i Berlingske d. 28. juni 2019
Udenlandsk arbejdskraft blev debatteret intenst i 2018, bl.a. med fokus på en justering af beløbsordningen. Arbejdsgiverne ønsker lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, mens lønmodtagersiden er mere skeptiske. 2. rapport fra Small Great Nation viste, at 1/3 af danskerne er modstandere af udenlandsk arbejdskraft.
- Udenlandsk arbejdskraft øger vækstpotentialet målt ved BNP. Det er dog ikke en gevinst i sig selv at øge BNP blot ved at øge befolkningens størrelse. Derfor bør man fokusere på andre mål end selve BNP, når man opgør gevinsterne af udenlandsk arbejdskraft.
- Udenlandsk arbejdskraft øger BNP pr. indbygger, fordi det øger antallet af beskæftigede relativt mere end den samlede befolkning. Det øgede BNP pr. indbygger kan give en økonomisk gevinst for den danske befolkning som helhed, bl.a. via nettobidraget til offentlige saldo.
- Personer, der kommer midlertidigt til Danmark for at arbejde, bidrager positivt til BNP pr. indbygger samt til den offentlige saldo. Nettobidraget til den offentlige saldo er beregnet til 180.000 kr. pr. person årligt. En forbedret offentlig saldo kan omsættes til et højere serviceniveau eller lavere skatter.
- Den udenlandske arbejdskraft udgør også en langsigtet gevinst, hvis personer der bosætter sig permanent i Danmark medregnes. Effekten er opgjort til 40.000 kr. pr. person pr. år når der er taget højde for forøgede offentlige udgifter for de ældre, pensionerede årgange. Den positive effekt skyldes, at man undgår nettoudgifterne i barndommen, men nyder godt af nettoindtægterne i arbejdslivet.
- Indregnes efterkommere, svarer nettobidraget set på meget lang sigt omtrent til danskernes som helhed. Da de offentlige finanser er holdbare på lang sigt, udgør den udenlandske arbejdskraft altså heller ikke en byrde for de offentlige finanser i denne opgørelse.
