Løkke har meldt sig ud af skatteforhandlingerne

Venstre er de facto tjekket ud af forhandlingerne med regeringen. Regeringen har sluppet en stribe centrale dele af skattereformen ud i dag. Som økonom og som optaget af det danske husholdningsregnskab kan man kun klappe i hænderne. Som politisk iagttager har regeringen stort set begået politisk selvmord. Såfremt de nu kendte dele rent faktisk også står i oplægget på tirsdag.

At pille ved rentefradraget - ikke mindst i en tid, hvor uendelige mængder af vælgere i ejerboliger dagligt ser værdien af deres formue blive mindre - er meget dristigt. Dumdristigt. Der er ikke tvivl om, at der skal ske noget her, og i Kraka er vi som alle andre økonomer 'all for'. Men den øjeblikkelige usikkerhed, som nu opstår hos vælgerne, bliver nu endnu en møllesten omkring halsen på regeringen.

Hvis Thorning-Schmidt tidligere har været belemret med anklager om løftebrud, synes det værste at ligge forude. På side 41 i S-SF programmet Fair Løsning står: »At Socialdemokraterne og SF ikke medvirker til at hæve boligskatterne, herunder forringe rentefradraget. At dette gør sig gældende frem til 2020«. Ja, regeringen har siden ladet os forstå, at fredningen af boligejerne kun gælder denne valgperiode, men ak ak, er det ikke snart klart for enhver, at sådan tænker vælgerne ikke?

At foreslå dette én gang til er politisk ubegavet, alene grundet mængden af berørte vælgere på overførselsindkomst (bl.a. pensionisterne), og fordi man har erfaringen fra Løkkes tid.Læg så den foreslåede ændring af reguleringen af overførslerne til. Et forslag, som Løkke måtte trække tilbage med fynd og klem, da Pia Kjærsgaard maste ham forrige forår.

Man kan hermed blive virkelig bange for regeringens politiske opvakthed. Det ligner et veltilrettelagt politisk selvmord, hvor afskedsbrevet kommer på tirsdag i form af forslaget til en skattereform. Problemet er, at der er rigtig mange penge i forslaget, som ellers skal findes et andet sted. Det kan umuligt være rigtigt, at dette forslag indgår, vi får se tirsdag. Med udspillet har regeringen sikret Løkke maksimal manøvrerum. Løftebruddet omkring rentefradraget vil falde i hak med de fokusgruppemålinger, som Løkke i stil med alle andre politikere løbende gennemfører. At frede boligejerne er pludselig blevet en ledig platform for Løkke, nu da regeringen har blinket først.

Men det er ikke det mest alvorlige for Thorning-Schmidt. Løkke har i dag på TV udtalt, at han vil have alle de 13 mia.kr., som regeringen kradser ind, lodset ud som skattelettelser. Et krav der er så voldsomt, at det kun kan forstås, som om at Venstre de facto har meldt sig ud af forhandlingerne med regeringen. Og så er vi fremme ved det egentlige politiske skisma i hele sagen om reformerne: Skal Løkke gøre Helle Thorning-Schmidt til æret medlem af den politiske Hall of fame ved at indgå ambitiøse forlig om skattereformen, trepartslovgivning, kontanthjælp osv?

Gør han det, bliver hun tinglyst som en stor politiker. Og sværere at slå på valgdagen.

Ved at stille urimelige krav omkring skattelettelser, der i Thorning-Schmidts øjne ikke er af denne verden, definerer han sig bevidst ud af forhandlingerne, og tvinger regeringen til at kigge mod Enhedslisten. Kun meget lidt kan gennemføres med Johanne Schmidt-Nielsen. Regeringen vil kunne anklage Løkke for at være uansvarlig, men vælgerne vil holde med ham af frygt for regeringens foreslåede forringelser.

Det mest sørgelige af det hele er, at Løkke - såfremt han bliver statsminister - i den grad selv har brug for de reformer, som regeringen har fremlagt. De er langt hen af vejen ren Venstrepolitik. Men han vælger nu den populistiske linje, præcis som Thorning-Schmidt og Søvndal gjorde, før de kom til i Fair Løsning. Det har kostet regeringen historisk dyrt. En detalje, som bør få Løkke til at genoverveje.

...to be continued...