Løkke og kampen mod ’spelt-segmentet’

I dag kom det frem, at hele regeringstoppen med Løkke i spidsen sad på skuldrene af tidligere landbrugs- og fødevareminister Eva Kjær Hansen, og piskede hendes rygstykker i forhold til at lave en landbrugspakke, der gavnede erhvervet. Således blev Statsministeriets embedsmænd som blodhunde sat til at prygle en bondevenlig pakke igennem og med Søren Gades lyriske ord var det for at imødegå tendensen med, at "Speltsegmentet" i København, i så mange år, havde hoppet på landbruget”.

For det første kan man diskutere, om der er noget mærkeligt i, at Venstre vil tilgodese sit bagland. Det er der ikke. Hele aktionen med pakken viser den Grand Canyon brede kløft, der er i holdningen til miljøet hos ”Speltsegmentet” og store dele af befolkningen ude i landet, herunder tydeligvis landbrugets udøvende bønder.

Og selv om det gennem de seneste år har været en uddøende tendens hos SR-regeringen at tilgodese sit eget vælgersegment, så har Løkke politisk klogeligt valg at lave kraftigt om herpå. Bedst som alle troede, at det var en ”No brainer”, at miljøet skal sikres, forstår vi alle nu pludseligt, at der vitterligt er stærkt forskellige synspunkter herpå, med Venstres landbrugspakke liggende som en stærkt rygende pistol. Venstres bonde-bagland skal således kunne se sig selv (bare en smule) i regeringens politik, en lektie som eksempelvis socialdemokraterne burde forsøge at indlære, hvis Mette Frederiksen skal have en reelt chance ved næste valg.

For det andet forklarer Venstretoppens engagement i landbrugspakken den store konflikt og efterfølgende kamp med de konservative. Der er intet nyt i (igen overdriver medierne dramaet), at en regeringschef og Statsministeriet følger en række vigtige forhandlinger tæt. Men det har stået tindrende klart for Pape, at kampen med Eva Kjær Hansen var en direkte kamp med Løkke selv, per stedfortræder. Så når Eva Kjær Hansen var arrogant og afvisende, kunne de konservative skimte Løkke i baggrunden. Det er der heller intet mærkeligt i, men dermed var - og er - styrkeprøven langt vigtigere for de to partiers indbyrdes relation end først antaget.

For det tredje kan man godt være bekymret for, om sejren var en Pyrrhussejr for flere af aktørerne. Landbrug og Fødevarers topchef, Karen Hækkerup, var i anledningen berettiget ude med en bekymring for landbrugets renommé. I mange år har man klogeligt fra organisationens side investeret meget kraft i at få landbruget til at fremstå naturelskende, som tilhængere af dyrevelfærd og samfundsengagerede i det hele taget. Vi husker alle reklamefilmene med Jørgen Leth’s rare stemme.

Med Bæredygtigt Landbrugs indspil til Løkke og regeringens landbrugspakke, er der kommunikationsmæssigt ikke akkurat sket et spring fremad, da samtlige forskere til høringer og i pressen i ugevis har understreget, at pakken skader miljøet. Det er således ikke kun speltsegmentet i København, der har fået det friskbagte brød galt i halsen under forhandlingerne. Hvordan Karen Hækkerup får sin organisation tilbage på landkortet og ind i de centrale ministerkontorer kræver en lobbyindsats i mesterklassen, men hvis nogen kan gøre det er det præcis hende, med det kendskab hun har til løjerne på borgen. Men at speltsegmentet har fået deres værste anelser bekræftet af forløbet, gør ikke hendes udfordring mindre.

På Christiansborg kæmpede Løkke lidt ekstra for Eva Kjær Hansens ministertaburet, men det var en oversatsning. Han har blinket, og Søren Pape ved, at han har fat et godt sted. Hvis han kommer afsted med at udnytte et rødt flertal - som han truer med - vil der blive noget at snakke om i Statsministeriet, idet at alle bestræbelserne på at gøre sine kernevælgere glade kan være spildt. Sagen er nemlig, at Søren Papes parti – De konservative – er lukningstruede, og derfor er han tvunget til at gribe efter hvad som helst for at markere partiets politik overfor vælgerne. Og lige nu er den eneste ægte kant til Venstre, at man er mere miljøvenlig, hvorfor at dette halmstrå skal udnyttes maksimalt. At det så ER et halmstrå, er en anden sag.

Løkkes kamp mod speltsegmentet er derfor på alle måder farlig. Det kan være, at der i V-toppen er en meget lille bekymring for klimaet, og det kan være, at man vil glæde landbruget, men der er ingen vælgere i landbruget. Det er der til gengæld i speltsegmentet, og derfor ville en strategi, hvor man – som Landbrug og Fødevarer – gik mere konstruktivt til værks måske have en del mere for sig. Ikke mindst fordi, at Løkkes bonde-bagland bliver hårdt ramt af nye krav fra EU inden for nogle år (hvis EU stadig eksisterer til den tid) og derfor her får brug for alt den medfølelse og velvilje, som kan mobiliseres i befolkningen og på Christiansborg....

Nyd dagen Danmark. Løkke er på vej i samråd om sagen, og Pia Olsen Dyhr har allerede krævet hans afgang... Det sker nu næppe... Pas på hinanden...