Løkke risikerer at blive en freak i sit eget show

Flygtningesituationen udvikler sig værre end nogen kunne have forudset. Statsministeren udøver rettidig omhu med grænsebomme og ID-kontrol i togene. Det hele under overskriften af, at 'vi skal passe godt på Danmark'. Men det hele er ved at komme ud af kontrol, og Løkke risikerer at blive en freak i sit eget show. For hvad er det næste kort, han skal spille, og det næste og det næste? Der er reelt tale om et 'run away train', som ingen kan, og flere ikke ønsker, at stoppe.

Der er lige kommet et telegram på min mobil: Grænsekontrollen rundt om Danmark er ifølge EU-kommissionen i overensstemmelse med Schengen-reglerne. Så langt så godt for regeringen. For at holde sammen på unionen vil stadigt mere formentlig fremover blive takseret på samme vis i overensstemmelse med Schengen-reglerne.

Men problemerne tårner sig op for Løkke i og med at 1) regeringen måske skyder gråspurve med kanoner og 2) ikke aner, hvordan den skal få situationen eskaleret ned fra det nuværende og kommende kaosniveau som næsten er en Donald Trump værdig.

Et voldsomt træk

Det var et voldsomt træk, det med grænsekontrollen. Og jeg forstår på mange måder godt Løkkes reaktion på svenskernes krav om ID. Når man sidder i Statsministeriet og kigger ud over de københavnske tage, er man i krisesituationer oftest mest bekymret for en efterfølgende kritik af, at man gjorde for lidt. Derfor trækker enhver reaktion i retning af for meget - for en sikkerheds skyld - så vælgerne kan se, at man agerer.

Husk hvor megen kritik daværende præsident George W. Bush fik, da han tøvede i forbindelse med orkanen Cathrina. Så hvis rådet til Løkke har været, at det bliver hans sikre politiske undergang, hvis København oversvømmes af desperate illegale flygtninge, så er det ikke et dårligt råd at give forlods. Men det kan stadig være forkert. Og noget tyder herpå.

Umiddelbart så Løkkes præsention godt ud på tv i går. Men i dag - når tallene løber ind - er der dels ikke kommet mange udlændinge, og det på trods af at alle grænseovergange (jf. Politiken) ikke er bevogtet.

Tilbageslag for økonomien

Og i Kraka er vi på vej med en analyse af, hvor meget det har sænket pendlere mv. tidsmæssigt på Øresund, og jeg kan da afsløre så meget, at det er minimalt, hvorfor statsministerens argumenter om, at den svenske adfærd er et stort tilbageslag for økonomien i Øresundsregionen, næppe er det stærkeste.

Det hele trækker i retning af, at Løkke snart får et godt råd om spole det hele lidt tilbage, men der rammer han så muren. Den politiske mur. Hele situationen er nu så opskruet i den danske debat (blog-hysterikere i medierne har kronede tider), at der ikke er mange politiske point i at annoncere at alle bekymringer (heldigvis) var lidt overdrevet.

Som hvis Donald Trump pludselig skulle annoncere, at hans vurdering af den muslimske fare for det amerikanske samfund ligeså (heldigvis) var lidt overdrevet, og at han derfor vil moderere sit budskab herfra i kampagnen. Den går ikke.

Løkke er fanget

Løkke er således fanget af en udvikling, som han selv i høj grad har sat i gang. Helt fra dengang han i valgkampen annoncerede, at han ville lukke ledet til at Støjberg annoncerede, at flygtninge skal strippes for værdier og frem til nu med grænsekontrollen. Ikke fanget fordi han satte det i gang, men fanget fordi at han kun vanskeligt kan spole noget tilbage, uden at Venstres stemmer vælter over til Thuelsen Dahl.

Hvordan vil statsministeren komme videre herfra, når der alligevel ikke rigtigt er et problem, når Thulesen Dahl samtidig siger, at katastrofen rammer os uden grænsekontrol og når EU-kommissionen siger, at grænsekontrollen er i overensstemmelse med Schengen? Svaret blæser i vinden.

Sandheden er, at før EU for alvor begynder at gøre noget markant og synligt ved unionens ydre grænser, vil spillerummet for, at regeringer kommer i klemme i de enkelte landes lokalpolitik være monumental. Løkke er et enestående bevis herpå, idet at han risikerer at blive en freak i sit eget show.