Onsdag 24. feb 2016

Løkke satser på at Pape frygter et valg

Regeringskrisen er endt i en ukendt deadlock, en Løkke-classic, men er nødvendig at gennemleve for både Pape og statsministeren. Ulykken er, at de aktuelt er lige desperate, hvorfor at det er vanskeligt at løse knuden op. Pape kæmper for at markere sig som konservativ formand og placere partiet som et der skal tages blot lidt alvorligt. Løkke kæmper for at regeringen som helhed skal tages alvorligt, og ikke kan hundses rundt med, så den reelt ikke længere regerer.

 

Mærkeligt, da jeg i går aftes, i Tirsdagsanalysen, fremsatte vurderingerne omkring de konservatives muligheder herfra tog jeg fejl på ét felt: De ville ikke have guts nok til at gennemføre en trussel om at fyre ministeren. Det havde de.

 

Om det var fordi at de konservative – der holdt møde om sagen samtidig med at Hans (Engell) og jeg sad i tirsdagsanalysen – fulgte argumenterne fra studiet, eller af egen kraft kom frem til at de måtte sætte hårdt mod hårdt, får vi næppe at vide. Men at de klogeligt sagde fra er nu en kendsgerning. Og lad os starte her – med Pape.

 

Der er ingen tvivl om at miljøministerens arrogance nok har været lige over hvad en minister kan tillade sig overfor et støtteparti. Nok er de konservative små, men en så ensidig arrogant aktion fra Eva Kjær Hansens side, der bl.a. overhører syv forskeres faglige vurderinger (her i Kraka har vi respekt for faglig viden), som ligger på kanten af eller ligefrem i strid med EU’s direktiver og som næsten manisk søger at tækkes den mest rabiate del af dansk landbrug lå et stykke fra det, som på Christiansborg kaldes ’politisk samarbejde’. Og som altid i den slags sager er det den personlige kemi der er afgørende. Eva Kjær Hansen er arrogant og aldeles benægtende, hvad der bare er politisk uklogt, og hvad der reelt koster hende jobbet. Flere af gårsdagens tweets fra de opgivende konservative fortæller alt om stemningen.

 

Pape tog sig sammen, og krævede i aftes ministerens afgang. Men lige der, hvor vi alle regnede med at det hele sluttede, begyndte det i stedet. Løkke kom på banen og præcis som Kristian Jensen kan bevidne, er statsministeren ikke sjov når han er i bulldozer humør. Det efterfølgende møde i Statsministeriet var et regulært tæskemøde, hvor Pape skulle tvinges til at gå baglæns, som Kristian Jensen blev tvunget til det på det berømte hovedbestyrelsesmøde, der kunne have gjort ham til formand for Venstre.

 

Her er Løkkes motiver:


For det første er det en statsminister der kæmpe for at holde indtrykket af, at han kan regere i det hele taget. Afstanden politisk mellem især LA og DF har været længere end man troede, og vanskelighederne med at få et stabilt indtryk af en blå blok der arbejder sammen er større end ventet. Regeringen ser flosset ud. Får Pape hugget endnu en minister ned ser det hele endnu mere flosset ud.

 

For det andet er Eva Kjær Hansen måske ukendt i Danmark som sådan. Men i ’Bonde-Venstre’ er hun en regulær rockstjerne. Hele bondevenstre – dem som Løkke og andre i den del af Venstre, der omgiver sig med Cafélatte og mælkeskummere, har glemt men nu genopdaget – skal derfor have et indtryk af, at Løkke kæmper for ’deres’ minister. Stemmerne fosser ud af Venstre og Løkke må og skal stoppe blødningen. Papes aktion bidrager til det modsatte.

 

For det tredje er det lige lovligt hurtigt at miste endnu en minister. Det første år af regeringens levetid er dårligt omme før at Eva Kjær Hansen giver Carl Holst følgeskab.

 

For det fjerde har Løkke sniffet, at Pape er alene. Både Thulesen Dahl og Liberal Alliance spandt i går historien om, at det hele er gået rigtigt til, at ministeren er en hædersmand (m/k) og at det i stedet er de konservative, der nærmest er skøre. Det var stærk kost at høre på, og siger lidt om hvor vi er i dag i dansk politik. Vand løber ikke op af, selv ikke for DF og LA. Og en total talen uden om (desværre havde ingen journalister formatet til at rive ’Tulle’ det i næsen), at hele fagkundskaben er lodret uenig med ministeren (og dermed enige med hendes embedsmænd), var i aftes en spindskandale af de større. Forklaringen ligger i, hverken DF’s eller LA’s vælgere interesserer sig for miljø og klima.

 

Og uerfaren som den konservative leder er, kan Løkke måske – når krisen er stor og det virkeligt blæser – håbe på at Pape blinker først. Dermed vil Løkke én gang for alle have lagt Pape ned, og der vil ikke være mere vrøvl i den afdeling - i resten af valgperioden.

 

Hvad nu? Tja, det er indlysende at Pape ikke kan gå baglæns. Med mindre at der leveres en ny luns til K, men selv i den situation vil det blive svært idet at den moralske kritik af Eva Kjær Hansens manglende ordentlighed er kerneargumentet for fyringen. 


Vil Løkke udskrive et valg nu? Tja, sagen ender jo tydeligvis nede i salen hvor der skal stemmes om en mistillidsdagsordenen i næste uge, så krisen kan køre så længe. Løkke spiller på at Pape er bange for et elendigt valgresultat – og dermed et naturligt formandsskifte i K. Præcis som da Anders Fogh smadrede Naser Khader lige efter valget i 2007, da det hedengangne parti - Ny Alliance - truede med at stemme imod regeringen, og Fogh iskoldt sagde, at Khader dermed ville udløse et folketingsvalg. Ny Alliance lå – som de konservative gør nu – elendigt i meningsmålingerne og ville ikke have et valg.

 

Det vil dog være uklogt for Løkke at trykke på knappen, idet man vanskeligt kan se hans fordele. Kun hvis han vurderer at han og den lille V-regering – evt. pga økonomien, der forværres bl.a. pga flygtningekrisen – står stadig ringere gennem valgperioden kan han satse på et valg og dermed på at slå Mette Frederiksen, så hun må og skal vinde næste gang igen, for at undgå et magtskifte i S? Men det er tvivlsomt, politikere tager normalt ikke den slags risici. Når man har magten, skal man holde fast på den, det ved Løkke.

 

Pape står derfor som en vinder, idet at han står for ordenlighed og nej til fifleri i regeringsførelsen. Plus en lidt bedre miljøprofil end de øvrige blå partier. Sagt lige ud er det K-lederens eneste chance for at blive taget alvorligt herfra – at stå fast.

 

Får han et valg nu er han måske færdig. Men blinker han nu er han stensikkert færdig....PEM