Onsdag 29. maj 2013

Løkkes statsløsekommission?

Den er ved at køre af sporet - statsløsesagen. Her gik vi og troede, at dramaet foregik i Skattekommissionen, og så eksploderer kommissionen om de statsløse pludselig. Jeg skal da hilse og sige, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens forløb kan få pulsen op. Dels er Løkkes konkrete ageren - hvornår vidste han hvad? - muligvis et problem.

 

Dels er det en anledning til, at pendulet for alvor kan svinge, således at den suveræne oppositionsleder pludselig kommer under pressens mikroskop på en helt anden måde end hidtil. Hvad der potentielt kan bringe regeringen tilbage fra de ' døde'? Der er uhørt meget på spil for Løkke, når han skal afhøres i dag. Lad være, at alle render hovedløse rundt og interesserer sig for årsagen til, at han fik sin afhøring skubbet. Det er bare lidt halløj fra de lige så hovedløse journalister på Ekstra Bladet, som dyrker fordums storhed. Men Løkke har ikke meget tilfælles med boligspekulanterne på 1970' ernes Vesterbro. Det politisk interessante handler om, hvad Løkkes forklaring er på, at hans daværende departementschef, Karsten Dybvad, orienterede ham om, at der stod flammer ud af Integrationsministeriet, langt tidligere end han selv har sagt, at han hørte om dette via pressen.

 

I dag kan Løkke svare én af følgende ting i kommissionen:

1) Det er muligt, at Karsten Dybvad har orienteret mig, men jeg opfattede det ikke, som om der var nævneværdige problemer på tidspunktet. Vi må have talt forbi hinanden'.

 

2) Karsten Dybvad har ikke orienteret mig. Han må have husket galt'.

 

3) Det er korrekt, at jeg blev orienteret af Karsten Dybvad om uroen i Integrationsministeriet, hvorfor jeg udtalte mig ukorrekt på det pressemøde, hvor jeg nævnte, at jeg intet kendte til sagen, før den eksploderede i medierne'.

 

Skal vi ikke bare her gætte på, at det er enten forklaring 1) eller 2), som vi hører fra Løkke i dag. At indrømme, at han har taget fejl, fører frem til spørgsmålet om, hvorfor han så møjsommeligt holdt sig til den oplæste talelinje på det pressemøde, hvorpå Løkkes udtalelser faldt? Nogen havde dengang tænkt voldsomt over ordlyden, herunder Løkke selv? Kommer Løkke ud med forklaring 3), vil det ligeledes udløse spørgsmålet om, hvorfor han ikke straks handlede på det tidspunkt, hvor han hørte om sagen. Glem ikke, at dette handler om, hvorvidt Danmark overholder FN's konventioner over for trængte mennesker?

 

Det forhold, at Løkke, som statsminister, ikke skred ind over for Birthe Rønn Hornbech, da han hørte, at hans integrationsministers øverste embedsmand - og tætteste rådgiver - trak tæppet væk under hende ( hvilket måske skete i samtalen mellem departementschef Claes Nilas og hans chef, Karsten Dybvad), er ikke det bedste for Løkkes renommé.

 

Svarer Løkke 1), må man sætte spørgsmålstegn ved relationen mellem de to herrer, som regerede kongeriget på tidspunktet. Jeg har i årevis selv briefet en statsminister og overværet andre gøre det ligeså, og både Løkke og Dybvad er så intelligente, at det synes utænkeligt, at man kan tale forbi hinanden i en sag af denne dramatiske karakter? Hvordan kunne det i givet fald ske?

 

Svarer Løkke 2), må man stille spørgsmålet omkring, hvad der foregik i Statsministeriet på tidspunktet.Det er reelt ikke tænkeligt, at Dybvad kan huske galt.

 

Uanset hvad Løkke svarer, er der ulykker forude, og derfor er sagen interessant.Det overraskende er lige nu, hvor tæt sagen ser ud til at komme på tamilsagen. Blot er Løkke ikke statsminister, som Poul Schlüter var, når sagen rulles op. Og det er en hjælp. Men selv om Løkkes regering ikke kan væltes direkte på en kommissionsrapport, da er et problematisk forløb i kommissionen ikke en god ting. Bliver han fanget i at have ageret forkert i et spørgsmål omkring internationale konventioner, vil han - ud over hvad dommeren kan finde på at skrive - kunne miste den ene ting, som i den grad giver ham en fordel over for Thorning-Schmidt: at han opfattes som en mere kompetent statsminister end hun.

 

Er han i problemer, vil regeringspartierne frem mod valget kunne køre en kampagne uden sidestykke på hans kompetencer som statsleder - eller mangel på samme.Læg hertil, at timingen for hans mulige problemer ( hvis der er nogen, vi ved det endnu ikke?) er dårlig. Meget længe har pressens fokus været på regeringens og statsministerens uformåenhed. Pressen tørster efter forandring, og pendulet - som ofte før - er klar til at svinge.

 

Og kan Thorning-Schmidt gå på sommerferie med den viden, at vælgerne nu har set, at den ene såmænd kan være lige så god som den anden, kan. Uanset hvad Løkke svarer, er der ulykker forude.