Hovedkonklusioner
- Langt de fleste 3F-uddannelser giver en positiv, målbar løngevinst i forhold til en ufaglært, men der er store forskelle på størrelsen af gevinsten. I gennemsnit ligger industrifagene og transportfagene øverst med en gennemsnitlig gevinst på hhv. 76.000 kr. og 71.000 kr. årligt, når der er korrigeret for baggrundsforhold. Hvis man ser inden for de enkelte grupper er der også store lønforskelle – i bunden ligger fag, hvor gevinsten i forhold til en ufaglært er tæt på nul. I toppen er gevinsterne over 100.000 kr.
- 32 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at tage en erhvervsuddannelse. De store lønforskelle peger på, at der er et stort produktivitetspotentiale i at ændre på indholdet og sammensætningen på erhvervsuddannelserne. På de fag, hvor løngevinsten relativt til en ufaglært er lav, kan man overveje at ændre indholdet af uddannelsen. Man kan også overveje at ændre fordelingen af optaget, så der optages relativt færre på uddannelser med lav lønpræmie og relativt flere på uddannelser med høj ditto – f.eks. ved en målrettet indsats for at gøre unge og ufaglærte opmærksomme på fag, hvor beskæftigelses- og lønmulighederne er særlig gode.
- Det er bemærkelsesværdigt, at lønnen er særlig høj på en række uddannelser, som er relativt nye, og som har været i vækst i løbet af de senere år, eksempelvis struktøruddannelser, operatøreruddannelser, forskellige landbrugsuddannelser og godschauffører.
- Det overrasker, at de kunstneriske lange videregående uddannelser lønmæssigt ligger under niveauet for faglærte i 3F. Derudover ligger en række af de enkelte erhvervsfaglige uddannelser over gruppen af humanistiske og teologiske LVUer. Dette er bemærkelsesværdigt, idet studietiden generelt er lavere på de erhvervsfaglige uddannelser end på de videregående uddannelser.
- Lønrangeringen af de forskellige uddannelser er nogenlunde uændret over de seneste 10 år. Undtagelsen er primært uddannelser inden for bygge og anlæg, som har oplevet en relativ lønnedgang, fordi krisen har ramt dem særligt hårdt.