Aldrig har de offentlige sygehuse haft så mange jordemødre ansat per fødsel som de har i dag. Alligevel er der løbende artikler og debatindlæg i medierne, der beskriver en historisk travlhed på fødeafdelingerne. Udviklingen virker paradoksal, men kan forklares hvis jordemødrene har fået flere opgaver pr. barn der fødes. Denne analyse viser, at siden 2010 er en stor stigning i antallet af jordemødrene på fødeafdelinger i offentlige sygehuse blevet modsvaret af et stort fald i plejepersonale og sekretærer, jf. figur 1. Dermed er en oplagt del af forklaringen på paradokset, at jordemødrene har overtaget opgaver der før tilhørte andre faggrupper.
Figuren viser, at der siden 2010 er blevet ansat væsentligt flere læger og jordemødre, mens der er kommet færre sekretærer og plejepersonale, herunder sundhedsplejersker og SOSU’er. I 2022 er der således henholdsvis 40- og 32 pct. flere jordemødre og læger på fødeafdelingerne end der var i 2010. Til sammenligning er der henholdsvis 35- og 15 pct. færre plejere og sekretærer. Vores analyse viser dog også, at det samlede antal på fødeafdelingerne er steget med ca. 11 pct. fra 2010 til 2022, hvilket giver en lille stigning i det samlede antal personale per fødsel.
Det er derfor oplagt, at en del af de opgaver, der tidligere blev udført af plejere og sekretærer i dag bliver varetaget af jordemødre. Analysen opklarer derved en del af paradokset og forklarer hvorfor jordemødrene ikke har fået mindre travlt på trods af den store stigning i antallet af jordemødre. Analysen giver dog ikke hele forklaringen på hvorfor fødeafdelingerne oplever at have fået mere travlt.
Udfordringen med travlhed på fødeafdelingerne bliver ikke mindre i fremtiden, snarere tværtimod. Frem mod 2030 forventes antallet af fødsler at stige fra ca. 60.000 om året til 72.000. Kraka og Deloitte foreslår derfor at nedsætte en ekspertgruppe, der kan udrede den resterende del af jordemødreparadokset og hjælpe med at løse de kommende udfordringer.
Analysen er nævnt i Politiken den 24. september.
