For lande, der deltager i eurosamarbejdet eller har fast kurs over for euroområdet, bliver den pengepolitiske rente fastlagt uden for landets grænser med henblik på at sikre en stabil prisudvikling i euroområdet som helhed. Renteniveauet er derfor ikke altid afstemt med de økonomiske forhold i alle landene samtidig. Det stiller selvsagt krav til andre dele af den økonomiske politik, herunder finanspolitikken.
Hvis den øvrige politik ikke er indrettet hensigtsmæssigt og dermed ikke kompenserer for et uhensigtsmæssigt højt eller lavt renteniveau taler man om “monetært stress”. I dette notat analyseres omfanget af “monetær stress” i Danmark og en række eurolande i løbet af 00’erne, samt implikationerne for det danske boligmarked.
Analysen viser et betydeligt niveau af “monetær stress” i flere eurolande allerede fra eurosamarbejdets start og frem til starten af finanskrisen. Dvs. at renten var lav efter nationale forhold og givet den øvrige økonomiske politik mv. Dette gælder også for Danmark i perioden fra 2004 til 2007, hvor finanspolitikken samtidig var relativt lempelig. Rentepåvirkningen på boligmarkedet blev desuden forstærket som konsekvens af indførelsen af rentetilpasningslån (1999), afdragsfrie lån (2003), samt introduktion af skattestoppet for boligbeskatning (2002).
En lignende situation viser sig i horisonten i dag, hvor dansk økonomi tilsiger et lavt renteniveau, men ikke nær så lavt som det der pt. føres af den Europæiske Centralbank, bl.a. for at tilgodese udviklingen i de Sydeuropæiske lande.