Analyse
Fredag 14. mar 2014

Evaluering af jobpræmieordningen for enlige forsørgere

Denne rapport undersøger effekten af en midlertidig jobpræmieordning for langtidsledige enlige forsørgere. Ordningen indebar, at de ledige kunne opnå en ekstra økonomisk gevinst ved at finde beskæftigelse på op mod 600 kr. skattefrit pr. måned. Ordningen løb fra 1. januar 2011 og frem til 31. december 2012. Analysen viser, at ordningen havde en signifikant positiv effekt på enlige forsørgeres beskæftigelsesomfang.