Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par

Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet en række ændringer for især samlevende ugifte par. Disse par blev ved reformens indførelse bl.a. omfattet af den gensidige forsørgerpligt, der før kun var gældende for gifte. Dette notat ser således på, hvordan bl.a. den gensidige forsørgerpligt påvirker gevinsten ved at komme i arbejde for samlevende ugifte par på kontanthjælp. 

• Den gensidige forsørgerpligt for personer over 25 år på kontanthjælp indebærer, at personer kan blive modregnet i deres kontanthjælp, hvis deres samlever har en arbejdsindkomst.

• I 2012 var der skønsmæssigt 44.000 personer, der ville have været omfattet af den gensidige forsørgerpligt. Uden gensidig forsørgerpligt for samlevende ugifte par ville gruppen kun have omfattet ca. 20.000 personer. I de fleste af disse par er en af parterne ikke-arbejdsmarkedsparat.

• Den gensidige forsørgerpligt for samboende par over 30 medfører en væsentlig svækkelse af tilskyndelsen til at finde beskæftigelse for kontanthjælpspar, idet den ene part typisk er ikke-arbejdsmarkedsparat. Den økonomiske gevinst for typefamilien i dette notat er i omegnen af 1.500-1.600 kr. om måneden, hvis den arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager finder et job til mellem 22.000 og 32.000 kr. Hvis lønindkomsten er omkring 35.500, er der stort set ingen gevinst ved arbejde, fordi samlevende ikke kan overføre uudnyttet personfradrag til hinanden. Uden den gensidige forsørgerpligt ville gevinsten ved at få beskæftigelse til en løn på 25.000 kr. være på knap 4.000 kr. for familien.

• Dermed er der pga. den gensidige forsørgerpligt en sammensat marginalskat på mellem 99½ pct. og helt op til 140 pct. på lønindkomsten, når lønindkomsten ligger mellem ca. 22.000 kr. og helt op til ca. 35.000 kr. Det øger tilskyndelsen til at nedsætte arbejdstiden.

• Samspilsproblemet er større for de samboende, der nu omfattes af gensidig forsørgerpligt, end for gifte, som kan overføre uudnyttet personfradrag.

• De par, hvor den ene part er i beskæftigelse og den anden modtager kontanthjælp, vil typisk opleve, at tilskyndelsen til at fastholde jobbet (el. arbejdstiden) svækkes markant. Desuden får parret en stor tilskyndelse til at gå hver til sit. Hvis den beskæftigede har et job til fx 25.000 kr. om måneden, kan personernes samlede månedlige rådighedsbeløb forøges med knap 11.000 kr. om måneden, hvis de ikke omfattes af forsørgerpligten. Hvis de flytter fra hinanden og ophæver samlivet vil personerne dog samtidig flere udgifter til bl.a. husleje mv.

• For samlevende par mellem 25-29 år blev kontanthjælpssatserne reduceret, hvilket har øget gevinsten ved at opnå beskæftigelse til relativ lav løn for denne gruppe. Til gengæld er der udover den gensidige forsørgerpligt blevet indført en umiddelbar satsreduktion i samleverens kontanthjælp, hvis partneren går fra fx kontanthjælp til beskæftigelse. Denne satsreduktion har trukket i retning af at begrænse gevinsten ved beskæftigelse for denne gruppe.

Bragt i Jyllands-Posten den 23. juni 2014